Anmeldelse:
På vej igen - Citrondrengene
Her er tale om en udpræget dansktop/pop cd.
Cd'en indeholder 18 numre, de fleste i den svensk inspirerede
stil, som gennem en del år har været dominerende
på dansktoppen.
Man har valgt at blande dansk, svensk og engelsk tekst.
Jeg ved ikke hvorvidt det er en god ide, det kan godt virke
lidt forvirrende.
Målgruppen (dansktoplytterne) vil måske ikke bryde
sig så meget om,
at det ikke er på dansk alt sammen.
En ting som jeg ved mange studieværter vil savne er,
at komponist og forfatter stod på bagsiden og ikke inde
i coveret.
Cd'en er indspillet i Dolphin Studio i Holsted, med Søren
Them som producer
Den er godt produceret og med en god sound.
Man kan fornemme, at der er arbejdet med tingene.
Især vil jeg fremhæve guitar, Steel guitar som giver
god fylde.
Dog virker det som om, at numrene ikke er indspillet og mixet
på samme tid.
Korvokalarbejdet ligger langt over middel i forhold til mange
af de dansktop cd'er der sælges.
Jeg tror der er flere numre, som vil kunne gøre sig
rundt om i landet på diverse lokalradioer.
Numre som "Gamle Gosse", "I nat", "Den
lille gynge" og "Alle farver" er absolut kandidater
til gode hitliste placeringer.
Jeg er ikke klar over om det er en debut cd, men uanset om
det er eller ej, er Citrondrengene sluppet godt fra langt de
fleste numre på denne cd.
Anmeldt af
Kim Visti
Musiklinien
|