En vilje af staal - Jacob Staal

Som det mandlige svar på Lene Siel har Jacob Staal realiseret en af sine store drømme. Trods et handicap med bl.a. nedsat syn udgiver den 36-årige sanger sit første album med egne danske tekster og kompositioner.

Af JAN B. JENSEN

Det handler om drømme, det handler om vilje – en vilje af Staal.

Trods et handicap med bl.a. kraftigt nedsat syn har Jacob Staal kæmpet indædt for at forfølge målet og udvikle sit musikalske talent. Det har været mere end hårdt at nå så langt for den 36-årige sanger. Selv om målet til tider virkede uopnåeligt, har han haft modet og evnen til ikke at give op. Nu er drømmen realiseret.

Jacob Staal udgiver sit eget album med egne danske tekster og kompositioner - for egen regning.

- Musikken er mit liv. Det skal være en livslang affære, siger Jacob Staal.

Han vil gerne skifte jobbet som massør ud med en karriere som sanger, der med sin folkelige musik formidler glæde og skaber godt humør med sange danske sange om sol, sommer og kærlighed.

Jacob Staal beskriver sig selv som det mandlige svar på Lene Siel med baggrund i den rene klang og det lettere pompøse udtryk, som hans sange har.

- Jeg håber, at man kan bruge mine sange til at blive i godt humør af eller finde trøst i, hvis man har kærestesorger. Nogle er måske også velegnede til at gøre rent til, siger Jacob Staal med et bredt smil på læben.

At Jacob Staal som det nye stjerneskud på dansktop-himlen sender sin første cd på gaden virker i sig selv som et mindre mirakel. Han har haft en opvækst og et liv sværere end de fleste, men han har været vant til at skulle kæmpe hårdt for at kunne begå sig og nå de ting, der er en selvfølgelighed for mange andre. Han beklager sig dog ikke.

- For man kan jo altid finde nogen, der har det værre end én selv. Og det er det, jeg lever efter i hverdagen, siger Jacob Staal.

Sang foran spejlet dagligt

Som født og opvokset i et arbejderhjem i Skanderborg har sangen altid fyldt meget i hans liv som en af hverdagens få positive oplevelser.

En uhelbredelig øjensygdom betyder, at han kun har ca. 10 pct. af et normalt syn, og da han tilmed er ordblind, havde han det mere end vanskeligt i skolen.

- Der var tre ting, som jeg var god til som barn: At synge, tegne og ride. Jeg stod næsten dagligt foran spejlet og sang med en hårbørste som mikrofon. Og så elskede jeg at tegne og gå til ridning. Al andet var svært for mig. Alene at skulle stå op hver morgen for at gå i skole var en kamp. Jeg havde specialudvisning i alt – selv idræt. På det tidspunkt tænkte jeg dog ikke på, at sangen kunne blive et valg, jeg kunne tage. Jeg tænkte nok mest på at blive landmand, siger Jacob Staal.

Musikken fyldte da heller ikke meget i familiens hjem. Her handlede det primært om fodbold og især faderen, Poul Ove Staals karriere på divisionsholdet i AGF.
Til gengæld var Jacob Staal god til at ride, og han opnåede flere titler som klubmester og topplaceringer ved stævner i såvel spring som dressur.

- Jeg red på en hest, der var meget dygtig til at springe over alt. Jeg kunne ikke altid helt styre den, så nogle gange lukkede publikum øjnene, for de var sikre på, at det endte grimt, men jeg kom altid over og aldrig til skade, husker Jacob Staal.

Årsagen til, at han i dag er nået så langt, er enkel:

- Jeg har altid bidt mig fast i bordkanten – og formået at hænge på. Jeg har nogle meget store drømme i mit liv, og når jeg først har sat mig et mål, skal jeg også nok nå det, selv om det kan virke urealistisk. Jeg ofrer gerne det nødvendige, siger Jacob Staal, der trods de svære odds har formået at spare op og rejse et betydeligt sekscifret beløb til at bekoste produktionen og udgivelsen af det nye album.

På skuespillerskole i England

I de sene teenager-år var det interessen for danske film og skuespillere som Dirch Passer og Malene Schwartz, der inspirerede Jacob Staal til at arbejde med teater, skuespil og sang, men det var ikke en ambition, der matchede med det sociale system, som han i kraft af sine handicap var en del af. Han stod ofte tilbage med følelsen af manglende forståelse for de drømme, han havde, og de negative oplever gjorde det svært for ham i de sene ungdomsår. Han begyndte at følge sig ”unormal” og oplevede på den hårde måde, hvordan hans handicap stod i vejen for de brændende ønsker, han havde.

- Da min sagsbehandler svarede, at hun ikke kunne hjælpe mig med at gå i den retning, jeg gerne ville, tog jeg sagen i egen hånd. Skuffelsen var enorm, men da jeg gik en tur langs Skanderborg sø besluttede jeg, at nu ville jeg leve mit eget liv og forfølge de drømme, jeg havde.

For at få dagligdagen og økonomien til at hænge sammen tog han bl.a. et job som opvasker på et motorvejscafeteria, selv om han havde svært ved at se, hvor beskidt bestik og service var.

- Jeg måtte bare være ekstra grundig og håbe, at jeg fik al skidtet af. Jeg havde også flere rengøringsjob. Et af stederne var jeg så heldig, at der var så møgbeskidt i forvejen, at ingen kunne se, at jeg havde været for at gøre rent.

Han begyndte at gå til sangundervisning og fik bl.a. e par mindre roller i Danmarks Radios julekalender og i et festspil. Det var med til at åbne døren for at komme på teaterskole i England og arbejde videre med at udvikle sangen. Han greb chancen, selv om han stort set ikke kunne et ord engelsk. Her udviklede han sit talent og tilbragte ofte friweekenderne foran klaveret i skolens musiklokale. På den måde begyndte han at komponere sin egen muik.

Tilbage i Danmark tog han en uddannelse på et rytmisk konservatorium i Esbjerg og begyndte at flirte med jazzmusikken – uden stort set at kunne tjene til dagen og vejen. Ofte var der kun råd til at købe en sandwich, når udgifterne til bl.a. de andre musikere i orkestret var dækket.

- Jeg følte mig aldrig rigtigt til rette i jazzen. Det var en spændende genre, men jeg havde det ikke som en fisk i vandet.

Jacob Staal tog en hurtig beslutning om igen at flotte til udlandet – denne gang var den dog knapt så velovervejet. Han tog til Berlin uden at kunne stort set et eneste ord på tysk, og efter to uger var han hjemme igen. Til gengæld var det tilstrækkelig tid til at blive afklaret med, hvad han ville. Mens han vandrede rundt i Berlins gader, sang han danske popsange og følte sig så godt til rette, at han fremover ville arbejde med dansk musik.

- Pludselig kunne jeg slet ikke forstå, hvad jeg ville i udlandet, når jeg følte mig så godt tilpas derhjemme. Nogle gange skal man helt ud til kanten for at komme tilbage til midten.

Jacob Staal havde fundet sit ”jeg” i den danske populærmusik. Han tog en uddannelse som massør for at få økonomi til at arbejde med den genre, han trivedes bedst i. Med hjælp fra bl.a. den Grand Prix-veteran, Søren Bundgaard, fandt han sin egen stil og lyd. Det er også Søren Bundgaard, der har produceret Jacob Staals nye album.

Otte af sangene har han selv skrevet, og omfanget med de i alt 10 sange er et bevidst valg.

- 10 numre er et passende antal. Mange albums har det med at rumme for mange sange. Det må gerne slutte, mens man stadig har lyst til at høre mere.

Længslen efter kærligheden

Sangene handler mest om sol, sommer og kærlighed – lykkelig såvel som ulykkelig. Inspirationen til teksterne henter han bl.a. i sin egen længsel efter at møde den eneste ene og opleve den stærke følelse, som ægte kærlighed udløser. Ellers nyder han at tage eksempelvis til en slotshave syd for Køge med en madkurv, mens han går rundt i skoven og får ideer til tekst og musik.

- Jeg kan ikke sætte mig ned og skrive en sang om 2. Verdenskrig eller noget andet konkret. Ideerne udspringer ofte af de situationer, jeg selv har været i. Mange af sangene handler i bund og grund om mine egne drømme, siger Jacob Staal.

Sangen ”En sommerdag” handler eksempelvis om den forløsning, man oplever på årets første egentlige sommerdag: Det grønne, varmen og kroppen, der vågner indeni.

Albummet er et godt miks af ballader og mere pompøse, enkle melodier.

- En af sangene handler for eksempel om at være ældre. Jeg synes, at ældre mennesker har en fantastisk evne til at finde glæden og leve i nuet, siger Jacob Staal.

I ”Smilet i mit sind” prøver han eksempelvis at fange stemningen i den fascination, som forelskelsen i et andet menneske udløser – den kærlighed, han endnu selv venter på.

Selv om Jacob Staal drømmer om at gøre musikken til sin levevej resten af sit liv, slutter drømmene ikke her.

Han har givet sig selv 10 år til at spare op til og realisere en anden af sine store drømme: At købe i et mindre slot i Frankrig.

- Det lyder måske voldsomt, men det er det, jeg vil, og jeg har før noget mål, som måske virkede uopnåelige. Jeg er meget tiltrukket af det historiske islæt, de landlige omgivelser og smukke marker, siger Jacob Staal.
Drømmene lever – og har det godt, selv om han dagligt kæmper en kamp sværeste end de fleste andre på grund af sit handicap.

- Jeg kunne sagtens fokusere på al smerten, men jeg prøver at se positivt på alt. Det kunne jo have været meget værre. Det er jo en følgesvend for livet, som jeg ikke kan tage fri fra eller rejse et sted hen og så lade det blive hjemme. Mit handicap følger med for evigt, og det er den største udfordring mentalt som fysisk.