Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Januar 2008

Danmarkspremiere
på nyt nyhedsmedie for unge

Af projektleder Kelwin Kostecki

Hvem er vi?
Vi er en forening der hedder Ungexpressen Vejle. Foreningen er blevet stiftet den 10. november 2007. Vi er foreløbig omkring 40 ildsjæle mellem 13 og 23 år, der brænder for at lave nyheder. Reporterne kommer fra hele Danmark og repræsenterer og repræsenterer Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm.

”Hovedredaktionen” ligger i Vejle. Det er Vejle-holdet, der organiserer og planlægger arbejdet med at få nyhedshjemmesiden, www.ungexpressen.dk, op at stå.

Kedelige voksne nyheder
Der er hele tiden nogle nyheder på nettet, aviser, radio og i tv. Men det er nogle nyheder som unge slet ikke gider læse, for de henvender sig slet ikke til unge, men tværtimod til de ældre personer.

Unge gider ikke høre om at der er kommet et nyt plejehjem i Odense eller om Føtex i Horens er ulovlig bygget. Unge vil høre noget som vedrører dem selv, fx ”unge kaster brosten mod politiet”.
Dermed håber vi at unge kommer til at interessere sig mere for hvad der sker i samfundet.

Vores idé
Ungexpressen er et nyhedsmedie, der skal fange de unges interesse for hvad der sker i samfundet. De fleste unge har en mening, hvis de forstår spørgsmålet og problemet. I vores nyhedsmedie har unge mulighed for at tage stilling til og deltage i samfundsdebatten på deres niveau og præmisser.

Vi har savnet et medie til unge, hvor de har mulighed for at komme frem med deres meninger om hverdagen. Ungexpressen bliver det medie! Vi er konkret i gang med at etablere nye lokaler til en stadig voksende redaktion af lokale unge fra Vejle og unge reportere fra hele Danmark

Ungexpressen formidler nyheder på nettet skrevet af unge til unge. Planerne er store og går efter alle forventninger. Vi forventer til april 2008, at udvide hjemmesiden med en web-tv løsning og derigennem formidle relevante nyheder om samfundet, som de sker her og nu, hvor de unge sætter dagsorden.

Baggrund for et nyhedsmedie
Flere skoler lukker i København for tiden på grund af mangel på penge. Voksne journalister spørger tit lærere, forældre eller eksperter om deres mening. Men de glemmer at spørge de unge Samtidig er nyhedshjemmesider lavet af unge er en mangelvare. Vi gør noget ved det.

Anderledes nyheder for unge
Vi har oprettet en nyhedshjemmeside med nyheder, der er vinklet på unge, i et andet sprog og på en anden måde end voksne journalister gør. Vi skriver for eksempel om, hvordan det er at få en skør far hjem fra Irak, og hvordan man forholder sig til det som barn. Lave link med korte fakta om Irak og om krigen.

Vi vil også skrive baggrundshistorien om nyheden, for de andre medier fortæller kun om nyheden og ikke baggrundshistorien. Men det vil vi skrive, så unge kan forstå hvad der ligger til baggrund for nyheden, for det vil gøre nyheden ekstra spændende at læse.

Vi finder selv nyhederne
Vores mål er selv at opdage nyhederne, mens de sker her og nu. Det gør det også til noget mere spændende at komme på vores nyhedshjemmeside når vi selv har nyhederne først af medierne i Danmark. Men en ting er sikkert: Det bliver hårdt, og svært i starten. Når nyhederne sker her og nu, så har vi jo de andre reportere spredt ud over hele landet. Der selv ser eller opdager nyhederne og derefter kontakter de andre reportere der kan skrive nyheden eller fortælle om den på web-tv.

Kurser om presseetik
Uden nogle form for kursus så bliver vores reportere ikke bedre, og vi vil jo også gerne have at vores reportere skal have så meget viden om presseetik så muligt, så vi kan blive endnu bedre til at skrive nyheder på nettet. Der vil derfor løbende være kurser til reporterne forskellige steder i Danmark hvor de har mulighed for at deltage og møde de andre reportere for at lære dem at kende.

Nyheder 24 timer i døgnet første gang
Når vi nu åbner vores nyhedskanal på Internettet til januar, så vil vi prøve at fodre hjemmesiden med nyheder 24 timer i døgnet, altså fra den 5. januar kl. 12.00 til søndag den 6. januar kl. 12.00. Det bliver hårdt at være vågen så længe, men det bliver også sjovt, da vi skal gøre det i fællesskab.

Nicolai Kielstrup åbner Ungexpressen
Vi har fået den store ære at Nicolai Kielstrup der vandt MGP for to år siden med ”Shake Shake Shake” kommer og åbner vores nye nyhedskanal med et stort brag af sang og dansetrin i vores hovedkontor i Vejle. Det bliver specielt når han kommer og klipper den røde snor over, som de kongelige altid gør. Lidt kongelig har man vel lov til at være.

Det er dejligt at få Nicolai med til at åbne, for han støtter vores idé, og han ser der er et behov for at få et nyhedsmedie for unge. På den måde tror vi også at andre unge vil interessere sig for nyheder når en kendt ungdomssanger er med til at sætte fokus på os. Nicolai gør det igen, han tog hele Danmark med en storm da han vandt MGP og lavede sin første CD. Nu udgiver han sit andet album ”Stage 2”
For Nicolai vil gerne blive en dygtig kunstner som Justin Timberlake, og vil have at han bliver taget seriøst med hans anden CD.

 
© 2001 MusikLinien