Dansktopåret 2005
Årsskiftedage er også refleksions- og tilbagebliksdage!
– Set fra mit lille hjørne af dansktop-Danmark
er der vist ikke sket de helst store ting; men alt afhænger
jo af pennen, der beretter!
Sidste dansktopudsendelse i 2004 på RødovreKanalen
var nr. 300 – og den første i 2006 får nr.
338. – I de 37 2005-udsendelser har lytterne kunnet høre
dansktop i 74 timer, inkl. nummerpræsentationerne
= 2 hele arbejdsuger. 32 numre nåede at være
med de maksimale 12 gange og udgjorde således Årets
Dansktop 2005.
Men til de 37 uger skal lægges nogle få genudsendelser
(under ferier og andet fravær – og juli var radiolukket)
+ nævnte årsliste + juleudsendelser med danske
numre. – Jo, alle fredage kl. 16-18 i 2005 har været
programsat med dansktop for hele det storkøbenhavnske
område med udgangspunkt i Rødovre. Der er
således et potentielt antal lyttere på mere
end 1½ million; men det er naturligvis ikke alle,
der lytter hver gang, dansktoppen er i luften ?
Lidt inde i året gjorde vi det muligt for alle
at stemme på denne hitlistes numre (7 af 25). –
Og det fortsætter vi med i 2006:
1) Der kan ringes på 36 72 11 22 umiddelbart efter
udsendelsens slutning og 2) man kan stemme via mail dansktop25@sol.dk
senest lørdag kl. 8.30.
Det skortede bestemt ikke på advarsler mod dette
initiativ, som jo blot var et simpelt og tiltrængt
skridt ind i nutiden: ”Det rager ikke andre, hvordan RødovreKanalens
dansktop skal se ud!” – ”Nu bestemmer fanklubberne det
hele!” – ”Fri os for en studievært, der opfordrer
alle til at stemme – og så via mail!” – Dette var
blot nogle af ”advarslerne”; men de forstummede ret hurtigt!
Og heldigvis kom der også mange positive tilkendegivelser
– og tilsyneladende har fanklubberne valgt at beskæftige
sig med andet relevant – studieværten er ikke blevet
udskiftet (endnu) – og reelt har denne hitliste vist ikke
ændret sig nævneværdigt. Lytterne ved
godt, hvad de vil have – og interessen for hitlisten er
da steget ganske pænt!
Hvad så med kvaliteten? Det evige diskussionsemne!
– Dansktopgenren i sin ”rene” form var jo en overgang
et mål for kulturskribenters og anmelderes kvababbelsesforestillinger!
– Måske forståeligt nok, når man lyttede
til mange mere eller mindre ubehjælpsomme og ofte
lige- gyldige floskler som indhold.
Men nu er det som om, ingen gider beskæftige sig
med genren i aviser og blade. Udgivelser bliver mødt
med larmende tavshed. – Har man opgivet p.g.a., at genren
simpelthen ikke har forstået at udvikle og forny
sig – ikke har kunnet følge med tiden? Ikke har
taget sig selv i den slidte krave for at højne
kvaliteten? – Hvilket jo lige er det, der gør det
mere interessant at skrive om poprockerne og andre rytmiske
genrer – også (og måske især) de dansksprogede!
Måske er man faldet i svime over enkelte ”anmeldelser”
her og der, der viser, at ”anmelderne” reelt ikke er rigtige
anmeldere, der kender til sprog og kompositioner – og
til sang uden falske toner; men som i deres godhed gerne
vil markere et vist tilhørsforhold til bestemte
”kunst-nere”. (I så fald har man jo gjort mere skade
end gavn!)
Jeg ved det ikke – der kan være masser af andre
grunde – men fakta er, at der i disse år udkommer
temmelig mange dansktopskiver. Måske i virkeligheden
for mange? – Som en af vores lyttere kommenterede ”Du
kan ikke være bekendt at præsentere så
dårligt et nummer som det med …!”
Børn og voksne, der de facto har problemer med
”sangstemmen” vil gerne – og det er billigt – og … men
resultaterne ? - Teknikken kan nu engang ikke tage over
og skjule manglerne på alle felter!
Indholdsmæssigt synes jeg, der er sket visse forbedringer,
omend der er ”tekstforfattere”, der voldtager det smukke
danske sprog på grueligste vis med mærkværdige
ordstillinger og ord, der for længst er sendt til
de evige vokabulariske dødsmarker. – Solister er
ofte nok for lidt kritiske m.h.t. hvad de synger – og
ikke mindst hvordan de gør det!
Selve melodierne er primært de enkle traditionelle
og familievenlige, så vi alle kan komme i synge-
og danse– og ”hvor er det hyggeligt” – stemning! Sådan
er den slags over hele verden!
Og dansktop skal vel netop være folkelig og hyggelig!
– Men udelukker det et mere menings-fyldt indhold – en
historie fx – og udelukker det lidt mere spændende
kompositioner?
Jeg vil tro, en del læsere af dette indlæg
har set mange dansktoppere på tv – både på
de professionelle stationer og på de mere lokale!
– Teknisk er der i sagens økonomiske natur stor
forskel; men dette udelukker vel ikke nødvendigvis,
at der skal være så stor forskel på
de optrædendes indsigt i ”performance”, selv om
ikke alle evner at være skuespillere på scenen?
Tja, der er jo nok flere grunde til, at nogle funkler
som stjerner og holder sig på toppen i mange år;
mens andre må drømme sig til berømthed.
– De førstnævnte står der stor respekt
om i det meste af musik-DK; men de øvrige … nå,
ja …! Det er jo (som i håndbold og fodbold) profferne,
der må/skal tage slæbet med at få accept
af hele genren! – Og så har professiona-litet i
øvrigt intet at gøre med alder eller udseende
i denne branche heller! – Talenter er der nok af – de
skal bare have mulighederne, mod og energi til at hæve
sig op på de spændende se- og høreværdige
niveauer.
2005 medførte også et helt særligt
skulderklap til hele dansktopgenren som sådan i
form af, at jeg med en vis slet skjult stolthed og ikke
mindst forundring fik en særlig anerkendelse for
dansktoparbejdet. – Det kan altså nytte at forsøge
at gøre en forskel!
Dette – og meget andet dansktopstof blev omtalt forskellige
steder – og også nævnt på nogle de vigtige
og populære sites om dansktopmusikken og dens forunderlige
verden:
Selv om pladesalget ikke mere er, hvad det var – og mange
musikkunstnere må betragte deres selvbetalte cd-værker
som nødvendige visitkort i deres daglige arbejde
– så tror jeg, 2006 nok skal blive et godt dansktopår!
– Og mon ikke kvaliteten vil være for opadgående
for mange af de kommende skiver?
Som de fleste nok ved, får alle udgivelser chancen
på RødovreKanalens dansktop – en politik,
som naturligvis giver lytterne muligheder for at høre
landets utallige kunstnere på alle niveauer! Men
også en politik, der giver tæv til studieværten
– ind i mellem!
Det er således kunstnerne selv og pladeselskaberne,
der bestemmer, om de vil have gratis plade-PR i hovedstadsområdet!
– Dem, der er interesseret, skal blot bruge min privatadresse,
som bl.a. findes på www.sangvaerkstedet.dk
En masse spørgsmål – men kender vi svarene,
når 2006 er gået?
Mange venlige hilsner
Kurt Bønnerup – tlf. 36 41 62 07
|