SCHWARTZ
Ny cd med KIM SCHWARTZ
Kim Schwartz udgiver d. 12. februar 2009 sit nye engelsk sprogede
album med titlen SCHWARTZ. De fleste af sangene har været
undervejs i 10-11 år og det er udelukkende på grund
af en privat investors velvillighed til at tage en chance, at
en 10 års drøm nu går i opfyldelse for sangeren
og sangskriveren Kim Schwartz.
Indspilningerne der startede tilbage i oktober 2007 er primært
foregået i USA i tæt samarbejde med Producer Bruce
Bouton ( spiller med Garth Brooks, Reba McEntire, Faith Hill
m.fl ), som Schwartz har kendt siden 1999. Det legendariske
Soundshop Studios i Nashville TN, har lagt lokaler til grundbånd
som er indspillet af et nøje udvalgt hold af musikere,
heriblandt guitar guru’en Brent Mason og Chris Leuzinger. Sangene
er efterfølgende mixet af den pris-belønnede tekniker
Mark Capps.
Min karriere har indtil videre budt på mange spændende
ting. Primært har det været på dansk. At blive
færdig med denne produktion er meget stort for mig, det
handler om sange jeg har haft liggende meget længe og
ikke har haft mulighed for at udgive før nu. Denne udgivelse
giver mig en mulighed for at prøve kræfter i andre
territorier end DK, og det kan blive en sjov og interessant
udfordring, ikke mindst som sangskriver.
Den største glæde/ambition ved denne udgivelse,
er at mine sange nu er blevet indspillet i den kvalitet og på
den måde som jeg fra starten ønskede det, så
på den konto er jeg meget tilfreds med resultatet, siger
Schwartz og glæder sig over den positive respons der været
omkring første single ” I Still Believe In Love ” ….
Den nye CD med titlen SCHWARTZ udkommer på Lilly Records
og vil være at finde i butikkerne fra d. 12 Februar 2009
|
|