Konfirmandaften på Sidelinien

Forleden dag var der en der spurgte mig: "Hvad får du egentligt for at spille til Konfirmandaften?" - ja, det var altså mig der stod lige inden for døren med et keyboard og forsøgte at hamle op med Disco-lyden ovre fra Experts stand. "Ingenting, - udover lidt gratis reklame forstås!!!". Nå! Det kunne han nu ikke forstå. Egentligt forstår jeg ham godt. Jeg havde prøvet det een gang før, for et par år siden, hvor jeg lovede mig selv at det gjorde jeg altså aldrig mere. Jeg er ikke helt med på hvordan det foregår, for jeg er kommet ind sådan lidt ad sidedøren. Men jeg forstiller mig at økonomien i foretagendet dækkes af de forretninger der har en stand på "messen", - bortset fra musikeren altså. Han har friplads!!! Så egentligt følte jeg mig lidt som et utaknemmeligt bæst forrige år, hvor jeg medvirkede - og altså lovede mig selv at DET gad jeg altså ikke gøre igen. Allerførst må jeg vel hellere fortælle hvorfor jeg ikke brød mig om at være der forrige år. Man må forstå at de medvirkende bruger en friaften, hvor alle dagens anstrengelser med at slæbe hen og stille op, koges ned til to en halv times "show" hvor man forsøger at gøre så godt et indtryk som muligt. Jeg stillede da også op forrige år, med en forventning om at præsentere lidt "Suppe, Steg og Is Musik" fra den bedste side, men måtte konstatere at jeg kom i skarp konkurrence fra diverse computerspil og radioforretningernes allernyeste og smarte stereoanlæg. Så det der med den stille dinnermusik kunne jeg godt glemme alt om. Lige pludseligt var der så modeshow, hvor jeg blev spurgt om ikke lige jeg kunne slå lidt "latin" an til catwalk'en.

Jeg kunne vel i grunden godt have gjort det, men opfordringen kom lidt uventet - og inden jeg havde sundet mig og kommet i gang med det rigtige lydniveau var modeopvisningen i fuld gang. Personligt følte jeg det som den perfekte fiasko. Så da jeg blev spurgt om jeg ville have en stand sidste år, var mit svar et højt og klart rungende NEJ! - Jeg hørte så senere at man havde gennemført Konfirmandaftenen med CD musik og klaret det hele ret godt alligevel. Igen i år blev jeg så spurgt om jeg ville have en (gratis) stand. Dette opfattede jeg som et "skulderklap". Andre havde altså ikke følt at jeg ikke var opgaven voksen, som jeg selv følte det. Jeg spekulerede over det i et par dage og besluttede mig så for at sige: "Ja, tak!" Nu vidste jeg jo så også hvad jeg var op imod. Computerspil og stereoanlæg. Så jeg valgte en helt anden angrebsvinkel i år. Jeg forberedte noget ordentligt "modeshowsmusik" på sequencer (en slags forprogrammeret musik - bruges meget i pop verdenen i dag) hjemme ved min computer, som jeg så - med computerens hjælp programmerede ind i mit keyboard. I løbet af aftenen, stod jeg så blot og slappede af, spillede en strofe i ny og næ, besvarede tekniske spørgsmål om keyboardet fra de unge, kombineret med lidt demonstrationer af hvad sådan en tingest egentligt kan og hyggede mig i det hele taget. Var også en smut rundt og se på de andre stande inden modeshowet. Kom af med en masse visitkort. Jeg havde også betinget mig i år at JEG styrede lyden, så fra b. schrøder var jeg blevet udstyret med en trådløs mikrofon til konferencieren, som så styredes fra mit keyboard. Så da modeshowet startede, satte jeg blot mit sequencerprogram i gang, så jeg kunne nøjes med at stå og lægge harmonier på med den ene hånd, medens jeg så styrede lyden til keyboard og modeshow med den frie hånd. På denne måde oplevede jeg en langt mindre stressende aften end forrige år, hvor jeg så også oplevede at det at tale med folk er mindst lige så vigtigt som at stå og spille. Jeg havde en rigtig hyggelig og positiv aften, som jeg ikke mindst vil takke de øvrige udstillere for deres medvirken til. I en afslappet atmosfære fik jeg demonstreret hvad en "Suppe, Steg og Is Musiker" af i dag kan gøre med en computer og et keyboard. Jeg fik lejlighed til at præsentere mig selv fra den hyggelige side, uden at skulle spekulere på hvad næste nummer skulle være. - Og så fik jeg lov til adskillige gange at spille min sequencede udgave af MISSION ONE, fra den nye film af samme navn, for de unge var helt vilde med den. Jeg havde ellers kun taget den med som intro til modeshowet, - men mod min forventning blev den altså dagens hit! En pudsig - og for mig uventet - ting var, at da jeg først havde "fanget" de unge med sequencing (altså playback) var de helt vilde med at høre mig spille noget "rigtigt" musik. For selv om jeg dagligt omgås mit keyboard, går jeg altså selv rundt med den fordom at "unge mennesker ikke gider lytte til den slags", men det fandt jeg da så ud af ikke passede helt med virkelighedens verden.

Festmusiker, Bent Flemming - bent.f@post.tele.dk