Pressemeddelelse
POPULÆRE KANDIS UDGIVER NYT ALBUM
Absolut ingen andre musikere inden for populær dansk
dansemusik har så travlt som Kandis, som uden besvær
kommer op på at optræde omkring 200 gange om året.
På trods af det har de haft tid til at indspille et helt
nyt album
- nummer 9 i rækken.
"Kandis 9" er super iørefaldende og svingende
musik. De fleste af numrene er danske, men som noget helt nyt
fra Kandis har der denne gang også sneget sig 2 engelske
numre med på albummet. Derudover byder cd'en også
på et glad og yderst danse-venligt medley over tidligere
hits.
Siden gruppens gennembrud i starten af 90'erne, er det udelukkende
gået op ad bakke for Kandis. De hører til blandt
landets mest efterspurgte musikere, har Danmarks største
fanklub, sælger mange cd'er og er sågar også
vellidt og populære uden for Danmarks grænser. I
særdeleshed i det øvrige Skandinavien. Deres koncerter
har haft så fjerne mål som Caribien og Australien.
Albummet er produceret af Lasse Westmann (fra Vikingarna) og
Rutger Gunnarsson.
"Kandis 9" er i handelen den 26. august.
Fotograf: Claus Peuckert.
Med venlig hilsen / Best Regards
Stig Ulrichsen
Promotion - CMC Records A/S
|