Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Pressemeddelelse



Lev nu livet

Ny bog går bagom livet i, med og omkring Kandis, der er Danmarks mest populære danseorkester

Det handler om sol, sommer, kærlighed og evig troskab.
Det handler også om en kultur, som flere gange om ugen fylder idrætshaller med danseglade mennesker og iørefaldende toner - akkompagneret af fadøl og fællessang.
Kandis rejsende i livsglæde, og den rejse bliver læserne taget med på i en ny bog om Danmarks populæreste danseorkester. Bogens titel er ”Lev nu livet”, der går bag om livet i, med og omkring et orkester med godt 200 jobs om året. Den er skrevet af journalist Jan B. Jensen og udgivet på Lindtofte Forlag.
Med et salg på over 1,5 millioner plader og en fanklub på godt 3.000 medlemmer har Kandis skabt sig en unik platform uden sidestykke på den danske musikscene.
Siden 1989 har Kandis underholdt over tre millioner mennesker, der for en aften har glemt alt om hverdagens trængsler og fået sveden til at pible frem på et tætpakket dansegulv.
Kandis har tilbagelagt 1,2 millioner kilometer på landevejene – det svarer til 30 gange rundt om jorden - for at spille på kroer, i haller, på markedspladser eller musikfestivaler og dansegallaer.
Glem alt om røde løbere, champagne og designmøbler i VIP-lokalerne. Det er derimod i ydmyge omklædningsrum i kældre eller klublokaler med pokaler og tøndebånd, at der klædes om og spises i pauserne, hvis ikke al tiden går med at skrive autografer.
Men livet i Kandis er andet end glimtende jakker, glamour og glade budskaber. For Johnny Hansen, Jens Erik Jensen, Jørgen Hein Jørgensen og Michael Krätz er det også et liv med afsavn, længsel og fravær fra familien.
Foruden at fange stemningen på dansegulvet går bogen også tæt på de fire musikere som privatpersoner og familiefædre i hjem, hvor det er lørdag om mandagen og interesser som golf og en blomstrende have, der fylder fritiden.

Tillykke fra Vikingarna
Bogen indeholder også et dobbeltinterview med forsanger Johnny Hansen og Christer Sjögren, frontfigur i Nordens største danserorkester, Vikingarna, der i flere år var forbillede og inspirationskilde for Kandis, inden orkestrene begyndte at optræde sammen til store dansegallaer.
”Kandis har gjort det rigtige. Selvfølgelig kan jeg høre, at de har ladet sig inspirere af Vikingarna, men de har valgt deres egen stil og måde at gøre det på. Det er utrolig flot, hvad de har nået. Jeg kan kun sige tillykke,” siger Christer Sjögren.
”Lev nu livet” er også med i bandbussen en fredag på en tur ned gennem Jylland ad Hovedvej A11, på promotionstur med pressen forud for den seneste udgivelse, Kandis Gold 2, med vinsmagning en mandag morgen, golfspil og tv-optræden med et ministermøde i baglokalet og Johnny Hansens kamp mod vægten, da det søde liv er blevet for fedt.
Endelig fortæller den også om bl.a. livet i pladestudiet og det timelange arbejde med at finpudse de detaljer, som de færreste bider mærke i på en indspilning, en fotosession med opsprættet tøj og om et kig i krystalkuglen med fremtiden for den musikgenre, som Kandis repræsenterer i en tid, da salget af cd’ere generelt er faldet drastisk de senere år.
Derudover fortæller den om alvoren bag en af de nyeste Kandis-sange med samme titel som bogen. Det er historien om, at livet ikke er en selvfølgelighed. Det ved tekstens ophavsmand, forfatteren Torben Eschen bedre end de fleste. Han har overlevet en livstruende salmonella-forgiftning. Han døde dog af et akut nyresvigt, mens han var indlagt. Han blev genoplivet og kæmpede en lang, sej kamp for at genvinde sine kræfter og mod på at leve livet, for de spildte timer kommer aldrig mer’ igen. Torben Eschen har sat ord til en række af Kandis’ største hit.

Titel: Lev nu livet
Forfatter: Journalist Jan B. Jensen,
Udgiver: Lindtofte Forlag,
Omfang: 240 sider – rigt illustreret

Bogen udkommer 30. september 2007 og vil være i handelen fra uge 40

Bogen præsenteres første gang offentligt i forbindelse med Kandis’ årlige fanfest søndag 30. september 2007.

 
© 2001 MusikLinien