Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Pressemeddelelse



Kandis er på vingerne igen

Nyt album fra de danseglade Kandis-drenge – nu med grandprix-hit

Af Rie Nielsen

Naturligvis er Lonnie fra Berlin med, når Kandis fremover gæster de danske haller og forsamlingshuse. Hun er også med, når Danmarks populæreste danseband tager en flyver til Norge, Sverige, Finland eller Færøerne for at sætte gang i fødderne på vores skandinaviske naboer.

Der er dog ikke tale om, at det 16 år gamle herreband er blevet udvidet med en kvindelig musiker. Nej, Lonnie er Kandis’ nye grandprix-veninde. ”Lonnie fra Berlin” er nemlig den sang, Kandis deltog i det danske melodigrandprix med for et par uger siden.

Det blev ganske vist ikke Lonnie, der vandt, men alligevel var deltagelsen i grandprix’et en stor oplevelse, fremhæver Kandis’ forsanger Johnny Hansen.

- Vi synes selv, vi var heldige at få en sang med, når der nu var små 300 bidrag at vælge imellem. Og det var en fornøjelse at deltage. Stemningen mellem kunstnerne var fantastisk, og selv om vi ikke kom i finalen, er sangen blevet taget utroligt godt imod af vores publikum. Vi har fået mange positive tilkendegivelser, når vi har spillet den de seneste weekender.

For selv om Kandis og Johnny Hansens fløjlsbløde stemme kun dukker op på skærmen engang imellem, er det spillevende orkester meget synligt for sit publikum. Næsten hver eneste weekend året rundt er gruppen på farten. Kandis har cirka 180 spillejobs om året. Det til trods for, at alle fire er familiefædre, hver med hustru og to børn. Dertil kommer for Johnny Hansens vedkommende, at han også spiller andre jobs, dels solo, dels sammen med sin far Bjørn Hansen, kendt fra dansktopgruppen Bjørn & Okay.

Johnny Hansen er gift med Helle. De har kendt hinanden i 20 år. Sammen har de døtrene Cecilie og Caroline på 8 og 12 år.

- I min familie holder vi weekend om mandagen, fortæller Johnny Hansen.

- Det er utroligt vigtigt at holde fast i, at der er et tidspunkt hver uge, hvor vi har tid til at se hinanden og til at være sammen med vennerne. Og det gør vi altså først på ugen i modsætning til alle andre.

Derudover holder familien Hansen hårdt fast i ferierne.

- Vi har en uges vinterferie, en uges efterårsferie og to en halv uges sommerferie. De er hellige, slår Johnny Hansen fast og erkender, at døtrene engang imellem godt kan synes, det et træls, at farmand er så meget væk.

- Men det er jo ikke anderledes, end hvis jeg var langturschauffør. Og Helle har fulgt med hele vejen og har vidst, hvad hun gik ind til. Så det er altså bare sådan, vores familie har indrettet os. I øvrigt er Helle min største kritiker. Hun siger, hvad hun synes er godt, og hvad hun ikke bryder sig om. Det er en rigtig god ting, siger Johnny Hansen og griner.

Nomineret til DMA

I den kommende weekend er det så musikbranchens tur til at fortælle Kandis, om det, de laver, er godt nok til en Danish Music Award. Kandis er nomineret for Gud ved hvilken gang. Johnny Hansen har i hvert fald ikke tal på det.

- Jeg tror, vi er det band, der har været nomineret flest gange i Danmark overhovedet, nemlig alle de gange, kategorien ”Årets Dansktopudgivelse” har været med, smiler Johnny Hansen.

Det er dog kun blevet til priser to gange. Men Johnny Hansen håber naturligvis også på at få en pris i år.

- En pris er jo et skulderklap fra branchen. Til daglig får vi heldigvis mange skulderklap fra en masse glade mennesker, som kan lide vores musik. Men det er lækkert, når også branchen sætter pris på os.

Nu er det jo sidste års cd-udgivelse, der er til eksamen i Danish Music Award 5. marts i år. Om også dette års ”Kandis 11” vil blive nomineret til DMA i 2006 vil jo vise sig.

Det er i hvert fald de 16 sange fra det nye album, der er Kandis og deres fans virkelighed nu og her. Der er noget for såvel de mest trofaste Kandis-lyttere, men også noget der måske kan lokke nye til.

- Musik flytter sig jo hele tiden. Det gør vi også, men vi tager små skridt, så alle kan være med, garanterer Johnny Hansen.

Det betyder, at Kandis har taget lidt vaskeægte rock’n’roll med på det nye album.

- Vi spillede for nogen tid siden opvarmning til det legendariske, engelske rockorkester Status Quo, og da jeg kom hjem fra den koncert, havde jeg deres særlige guitarrock hængende i hovedet i meget lang tid. Jeg havde lyst til at få noget guitarrock med i vores musik. Så jeg lavede melodien til ”Sommer, sol & love” sammen med Jan Lysdahl, som senest har gjort det som dommer i ’Stjerne for en aften’ og sangeren Søren Poppe skrev teksten, forklarer Johnny Hansen.

Alt i alt er det blevet til seks rock’n’roll- og popsange på albummet.

- Derudover er der ti af den gode gamle slags til vores kernepublikum, forsikrer Johnny Hansen med endnu et af sine karakteristiske smil.

Ja, selv om det er 20 år siden, unge Hansen dannede sit første orkester, smiler han stadig. Og selv om han fylder 40 år i år, har han ingen planer om at skulle prøve nye ting af, som mange andre gør midtvejs i livet.

- Jeg er helt bestemt havnet på den rigtige hylde. Jeg elsker musik, og det jeg skal lave resten af livet, skal også have noget med musik at gøre. Det er selvfølgelig ikke til at vide, hvor længe Kandis består. Men så længe, vi stadig alle synes, det er sjovt at tage ud og spille, så bliver vi ved, lover Johnny Hansen sine Kandisfans og i øvrigt alle dem, der endnu ikke har stillet sig op i fankøen.

De kan nå det endnu.

Med venlig hilsen / Best Regards
Stig Ulrichsen
Promotion - CMC Records A/S

 
© 2001 MusikLinien