Pressemeddelelse
Jens Okking inspirerede Neighbours
NEIGHBOURS boltrer sig lige nu i den øverste ende af
Dansktoppen med sangen "Dag efter Dag". Helge Engelbrecht
der er ophavsmand til sangen, fortæller at den egentlige
inspiration i virkeligheden kommer fra skuespilleren Jens Okking!
"Jeg var i biografen og så den dejlige film "At
Klappe Med Én Hånd" med Jens Okking i den
bærende rolle. På et bestemt sted i filmen siger
Jens Okking til bedemanden - spillet af Peter Gantzler - noget
i retningen af: "Skulle du ikke tage og gå ud og
købe dig noget sommerfuglestøv og få dig
et ordentligt liv?" - og ja, jeg kunne ikke glemme det
vidunderlige ord; "Sommerfuglestøv" så
jeg greb guitaren og i løbet af et par dage blev det
altså til sangen "Dag efter Dag".
"Det må jeg have fortalt Jens Okking ved lejlighed",
lyder det fra Helge Engelbrecht, sangskriveren fra Ansager som
i øvrigt "dag efter dag" glæder sig over
den store interesse for NEIGHBOURS og det nye album "Rejsedage".
Fotograf: Claus Peuckert
Med venlig hilsen / Best Regards
Stig Ulrichsen
Promotion - CMC Records A/S
|