Pressemeddelelse
”Peter Schaufuss Balletten” hylder Elvis
i Randers
”Peter Schaufuss Balletten” har sagt JA til at deltage i den
danske mindekoncert for Elvis Presley sammen Rockkongens musikere.
- Det er stort, at de vil deltage i min Elvis støttekoncert,
siger Henrik Knudsen, der fortæller at de optræder
med et nummer fra deres kendte Elvis forestilling.
I 1973 stod Elvis Presley bag den største koncert verden
nogensinde havde set, da han optrådte med tv-koncerten
"Aloha from Hawaii via Satellite", der som den første
koncert nogensinde blev sendt ud til en hel verden på
en gang, med skyhøje seertal til følge. 30-året
for denne begivenhed bliver den 5. og 6. april fejret på
Værket i Randers med et gallashow, der præsentere
en række af musikerne fra dengang. Nemlig Elvis’ højt
respekterede rockmusikere i TCB band, samt kongens kor, The
Sweet Inspirations, der består af forrygende sorte soulsangerinder.
"Aloha from Randers via Værket" byder desuden
på en lang række danske og udenlandske stjerner,
der i et vist omfang vil rekonstruere koncerten fra 1973, men
også synge andre af Elvis sange.
De amerikanske kunstnere suppleres af Steen Jørgensen
fra Sort Sol, Big Fat Snake, Lasse Helner fra Lasse og Mathilde
og den kendte hollandske sanger Maarten samt en af Norges populæreste
sangere Stephen Ackles.
Overskuddet går til Børne Cancer Fonden, som skuespillerinden
Ghita Nørby er protektor for. Koncerten støttes
af Værket i Randers, der begge dage stiller arbejdskraft
og koncertsal gratis til rådighed, samt AV Centret der
leverer storskærm til koncerten gratis. Alle kunstnere
optræder gratis.
Læs mere på hjemmesiden www.elvispresley.dk.
Fotograf: Stig Ulrichsen - (På billedet ses Henrik Knudsen,
formand for den danske Elvis fanklub og initativtager til Elvis
støttekoncerten for Børnecancer Fonden, som Peter
Schaufuss Balletten har sagt ja til at optræde ved.)
For yderligere information, kontakt Henrik Knudsen på
tlf. 86 42 84 50 eller på: henrik@elvispresley.dk
|