Pressemeddelelse
HISTORISK DANSKTOP
BOKS
- fra transistorens storhedstid
26. september 2003 udkommer en næsten historisk cd-boks
med titlen "200 Dansktoppere", fyldt op med de absolut
bedste dansktop sange fra perioden 1960 - 1979, hvor dansktoppen
blomstrede i transistorradioen og Jørn Hjorting uge efter
uge præsenterede de nyeste og bedste danske melodier på
Danmarks Radio.
Vi vil måske ikke alle indrømme det, men vi kan
synge med på dem alle sammen, lige fra sange med Klaus
& Servants, Four Jacks, Ulla Pia, Dorthe Kollo, Susanne
Lana, Keld & The Donkeys - ja - vi kan alle hoppe med på
koret, når sange som 'Hvis tårer var guld', 'Mandalay'
eller 'Flower power tøj' suser ud igennem radioens højtalere.
"200 Dansktoppere" indeholder som titlen lover, 200
af de bedste dansktop sange, proppet i en boks med otte cd'er,
der garantere mere end otte timers musik.
|
|