Pressemeddelelse
Freddy Birset
FRANSK CHARME I DANMARK
Den belgiske musiker, komponist og sanger Freddy Birset er
seneste bud på en kommerciel eksportartikel fra det lille
land, hvor pomfrit, Helmut Lotti og Tintin er verdenskendte
artikler.
Af Herman Havn
En belgisk kulinaritet som pomfritten er gammel i gårde
og Tintin har netop rundet sine første 75 år i
vælten. Verdenskendt gråt guld fra Belgien i mest
positive forstand.
Samme årelange og tidsbestandige tyngde på bagen
kan man ikke påstå, at den belgiske sanger, musiker,
komponist og tekstforfatter Freddy Birset, som netop nu er aktuel
her til lands med albummet "Merci, Ma Vie", er i besiddelse
af.
Og dog ... Og dog ...
For hvis nogen kan leve op til betegnelsen "gråt
gennemmusikalsk guld fra Belgien", så er det netop
56 årige Freddy Birset, som først meget sent i
sit ellers velkomponerede og tonefornøjede liv endelig
er nået ud til det store, brede og - ikke overraskende
- begejstrede publikum.
Fortjent, som bare forståeligt, har Freddy Birset på
få år formået at opfylde den drøm,
som mange populærmusikalske kunstnere bruger et helt liv
på at eftersætte og kun ganske, ganske få
overhovedet når at opleve i levende live.
At Freddy Birset er blevet en belgisk eksportvare på
linje med kollegaen Helmut Lotti har - vanen tro - overrasket
eksperter i musikbranchen, men kigger og lytter man på
Freddy Birsets personlige historie og på den sympatiske
belgiers musikalske habitus, så er det slet ikke så
overraskende endda.
"Tak til livet"
Freddy Birset er nemlig noget så atypisk som en ganske
almindelig mand, husbond og fader, som ydmygt har opfyldt sine
ægteskabelige, jobmæssige og familiemæssige
pligter, mens han tålmodigt ventede på, at den helt
store chance skulle byde sig til.
Og det gjorde den selvfølgelig, da Freddy Birset aller
mindst ventede det. Præcis som i gode eventyr.
Og ikke så lidt af et eventyr er historien om Freddy
Birset's spring fra passioneret og vellidt pauseklovn på
lånt tid til anerkendt kunstner i eget navn med et stadigt
voksende publikum bag sig.
" Det er skam ingen tilfældighed, at jeg takker
livet på mit nye album. For mit liv har på godt
og ondt været den læreproces, som har været
altafgørende og helt igennem nødvendig, for at
jeg nu endelig kan synge egne og fortolke andres sange, som
jeg gør i dag. Jeg tror da også på - måske
lidt naivt, men dog ydmygt naivt - at publikum kan høre,
at jeg ikke bare er en yndling med heldet helt i orden, men
en mand som har levet et rigtigt liv med hårdt arbejde,
de såre almindelige, men også ind imellem opslidende
dagligdags pligter, som skal til, for at skabe sig den base,
hvor fra ens verden breder sig ud."
"Sig selv i anden række"
Musikken har altid været en altomfattende del af Freddy
Birsets liv, men først skulle hans to ældste poder
lige guides igennem skolesystemet og videre ind på højere
læreranstalter, og her rakte den musikalske karriere hverken
til fugl eller fisk.
" Så jeg gjorde tidligt op med mig selv, at mine
børn skulle have en familiær og økonomisk
sikkerhed i deres liv, indtil de kunne stå på helt
egne ben. Derfor valgte jeg at arbejde som helt almindelig lønslave,
frem for at satse egoisistisk på musikken for egens vindings
skyld. Jeg lagde naturligvis aldrig musikken bag mig, men den
skyggede aldrig over de krav, som omgivelserne stillede, nemlig
at mine børn skulle skubbes godt i vej frem for alt."
Freddy Birset har skrevet mange sange i tidens løb,
og selvfølgelig også spillet på livet løs,
så klang og kompositionerne ikke blev rustne, som tiden
bare gik og gik. I mange år arbejdede han i på en
bar, hvor han om aftenen underholdte publikum fra stedets lille
scene.
Endelig i 1993 kunne han springe ud som professionel musiker.
Men det var først et par år senere, da han tilfældigt
kom i kontakt med kollegaen Helmut Lotti's manager, Piet Roelen,
at tingene begyndte at rykke for alvor.
"Helmut Lottis ven"
Freddy Birset optrådte på et hotel i Holland med
egne sange, og tilfældigvis hørte Helmut Lotti
og manageren Piet Roelen manden med det grå strithår
og de afvæbnende sygekassebriller. En røst og ustråling
ud over det sædvanlig bjergtog de to og så var vejen
banet.
Kort efter drog Freddy Birset på Lotti's og managerens
foranledning til Chicago, hvor et verdenskendt dækfirma
skulle præsentere et nyt reklamefremstød. Lotti
og Birset optrådte begge med succes, og således
blev et stærkt venskab født.
Og det var da også Helmut Lotti, som trak Birset ind
på scenen her til lands sidste år, så Lottis
trofaste danske publikum kunne blive meget klogere på
Belgiens nyeste stemme.
Og publikum var begejstret. Så begejstret, at Freddy
Birsets debut-album "Champs Élysées"
i forhold til indbyggerantal solgte mere i Dannevang end noget
andet sted i verden.
"Tone til fri fortolkning"
" Jeg kan selvfølgelig ikke svare på, hvorfor
netop det danske publikum synes godt om mine sange, men måske
har de det ligesom jeg selv har det med eksempelvis portugisisk
musik. Jeg forstår på grund af sproget jo ikke en
brik af, hvad der synges om, men jeg elsker lyden og klangen,
fordi den skaber billeder og stemninger som er behageligt frie
til helt egen fortolkning. Stemmen bliver et instrument, som
man forsvinder ind i på bedste måde."
Freddy Birset er ikke så skråsikker i det fremtidige
karriereforløb, at han fremover kun vil fortolke egne
sange. Andres sange er stadig en vigtig del af min musikalske
opdragelse, og jeg er stolt og beæret over, at jeg - med
publikums accept - fortsat får lov til at fortolke andre
store kunstneres sange. Mine egne sange er mine babyer, og nogle
af dem skal selvfølgelig lære at kravle, før
de kan gå. Men der kommer der stadig flere og flere egne
sange i hus, som tiden går. På " Merci, Ma
Vie" er seks af de i alt 17 sange fra min egen skuffe."
Freddy Birset er opvokset i den flamske del af Belgien. Mor
talte hollandsk, far fransk. At Freddy Birsets synger på
fransk skyldes alene det faktum, at det er i den franske sangtradition,
at hans musikalske fokus har rod.
"Belgiens Aznavour"
Uden yderligere sammenligning i øvrigt, er Freddy Birset
noget af det tætteste Belgien har haft på broderlandet
Frankrigs Charles Aznavour. En lige dele begavet fortolker og
selvforsynende kunstner, som tænker mere på, hvad
der kommer ud over scenen, end hvad publikum for enhver pris
forventer at få.
" Jeg føler mig som en 25 årig indeni, og
for mit vedkommende er den egentlige professionelle karriere
jo først lige begyndt. Jeg er en meget lykkelig mand,
som sent i livet er nået til der, hvor jeg gerne ville
nå. Jeg skal ikke længere halse efter accept. Og
jeg har for længst aflagt mig et muligt rockstjernegen,
som skal luftes med de største armbevægelser. Fremtiden
handler først og fremmest om fortsat at udvikle sig til
egen fornøjelse og forhåbentlig også til
publikums glæde", slutter den smilende og blide stemme
fra Belgien, som så flot har vist musikbranchen, at gråt
guld spreder mindst lige så megen lykke hos publikum som
"hit i dag - glemt imorgen-idoler på 18" gør
det på pladeselskabernes så vigtige økonomiske
bundlinje.
Aktuelt album med Freddy Birset:
Titel: "Merci, Ma Vie” (”Tak til livet"), på
det danske pladeselskab Harlekin.
Indeholder klassikere tidligere fortolket af blandt andet Charles
Aznavour og Edith Piaf og som nævnt ovenfor seks egne
Freddy Birset-sange:
"En chantant", "La bohème", "Merci
ma vie", "Comme J'ai toujours d'aimer", "J'entends
siffler le train", "Espoir d'amour", "La
maladie d'amour", "Amour déconvenue",
"Qui saura", "Tous les garcons et les filles",
"Immuable la mer", "Ne me quitte pas", "La
porte", "J'ai tout mon temps", "Non, Je
ne regrette rien", “C’était un samedi soir (Det
var en lørdag aften)”.
Freddy Birset's debutalbum "Champs Élysées"
udkom sidste år på det danske pladeselskab CMC.
|