Pressemeddelelse
- Vi er den lille dreng
i "Kejserens nye klæder"
Monrad & Rislund fejrer 30 års jubilæum
med karettur som satire over pressen
- I virkeligheden er vi den lille dreng i H.C. Andersens eventyr
"Kejserens nye klæder", der siger: "Han
har jo ikke noget på".
- Pressen er kejseren, som sætter dagsordenen ved at bruge
ufattelige mængder af tid på noget, som i virkeligheden
bare er luft. For at give det præg af noget mere, har
pressen et kæmpe panel af eksperter til at fortælle
om alt det, der alligevel ikke sker.
- Og for os ligger der i en meget stor udfordring i at fylde
satire i noget, der i virkeligheden er ingen verdens ting...
Det tager ikke mange minutter for Monrad & Rislund - stand-up-komikkens
grand old men Jan Monrad og Søren Rislund - at tale sig
varme på de mange tanker, der ligger bag deres nyeste
udgivelse, det seks-dobbelte kombinerede cd- og dvd-værk
"Det store triumftog".
Her har de valgt at fejre deres eget 30 års jubilæum
som "grammofonpladekunstnere", som de kalder sig -
altså siden den første single, "Kød
på bordet", fra 1974 - ved at lade sig hylde med
en selvopfundet karettur fra Pladderballe over Væmmelse-Nørmark
og Ubehage på vej mod den endelige, officielle modtagelse
på Greve Rådhus ved borgmester René Milo.
Hele vejen bliver det flittigt vinkende makkerpar - ligesom
det var tilfældet ved et par umådeligt kendte royale
begivenheder de senere år - omhyggeligt fulgt og ivrigt
kommenteret af et hold af eksperter, her blandt andre kommentatoren
Erik Møbelkød og adel-eksperten Molise von Adelbae.
Mange hentydninger
Ideen til "Det store triumftog" - der gerne skal forme
sig som én lang satire over pressen hang til at dyrke
ikke-begivenheder - er opstået spontant, og derefter er
det gået over stok og sten med at skrive manuskriptet,
der viste sig at være en langt mere omfattende opgave
end Monrad & Rislund havde regnet med.
- Vi havde slet ikke forestillet os, at det ville kræve
så megen tekst, bemærker Monrad & Rislund, som
undervejs omhyggeligt har sørget for at placere en lang
række hentydninger til gamle sketches og optrin, samlet
om hjemmelavede personager som eksperimental-kunstneren Bjarlkam
Rodas, parret Kit og Pat Kot og show-fænomenet Hansemann
Luchter. For slet ikke at tale om Den Norske Nøgenhunds
Ukrænkelighed, der konstant lurer i baggrunden som en
terrortrussel mod "Det store triumftog".
- Det er blevet sådan i dag, at pressen ikke dækker
begivenheder, men selv skaber dem. En nyhed er, når to
journalister sidder og snakker sammen om, hvad der er sket ude
i samfundet, og i betragtning af, hvor svært det kan være
at komme i tv - det har jeg selv oplevet med mine forgæves
forsøg på at sælge rejseprogrammer til tv
- er det da mageløst, at man kan bruge time efter time
på et kongeligt bryllup, hvor der i langt det meste af
tiden strengt taget ikke sker noget som helst, siger Jan Monrad.
For gamle til radio og tv?
Selv har Monrad & Rislund med jævne mellemrum optrådt
i radio og tv. Men først var de vist nok mest til besvær
- og siden er de slet ikke blevet brugt.
- I 70'erne lavede vi en hel del satire på P3, blandt
andet til programmet "Fredagsåbent", men det
gav ofte anledning til ballade i Radiorådet, og i de seneste
mange år er vi slet ikke blevet brugt, måske fordi
vi i mellemtiden er blevet langt ældre end de stand-up-kunstnere,
som blandt andre TV 2 Zulu anvender i dag, konstaterer Monrad
& Rislund hen over bordet med solidt godtøl, paneret
fiskefilet, frikadeller, leverpostej og æg.
For makkerparret, som har kendt hinanden siden 60'erne, har
inviteret til gemytlig, afslappet herrefrokost i Jan Monrads
sommerhus på Fårevejle-kanten i Vestsjælland.
Her gør de en slags status over dels "Det store
triumftog", dels 30 år som musikalske komikere. Med
god plads til længere afstikkere til Søren Rislunds
glødende interesse for brandbiler og enkeltbegivenheder
under besættelsen, glæden ved at se mange hverdagsbegivenheder
i et skævt og satirisk lys, en begejstring for højst
forskellige musikalske stilarter og en forholdsvis stille undren
over, hvor lidt man egentlig får ud af at have bibliotekerne
til at udlåne éns mere end 20 plader: Der bliver
kun lidt over 13.000 kr. til deling om året.
Ikke "bare" underholdning
Dét munder ud i en endnu mindre stille undren over, hvor
lidt agtet deres branche - underholdning - i det hele taget
er ved at være stort set den eneste del af det danske
kulturlivet, der ikke modtager noget som helst form for støtte.
- Det er, som om det "bare" er underholdning og derfor
skal have lov til at klare sig selv på ofte særdeles
usle vilkår, bemærker Monrad & Rislund, der
på ingen måde deler visse andre kunstneres foragt
for at optræde i eksempelvis storcentre.
- Her ligger en kæmpe udfordring, fordi man påtager
sig at underholde folk på et sted og på et tidspunkt,
hvor de egentlig skal noget andet. Det er stort, hvis man dér
ikke bare kan fange folks opmærksomhed, men også
fastholde den, tilføjer makkerparret, som "nok gad
at se, hvor mange der kunne få ordentlig tag i publikum
en torsdag aften kl. 22 ved en byfest i Assens, for dér
måtte selv en fin, kongelig skuespiller som Jørgen
Reenberg uden tvivl give op".
Mere midtsøgende
Efter 30 år er Monrad & Rislund nået frem til
den erkendelse, at de nok er blevet lidt mere midtsøgende.
Og at det for dem ikke i så høj grad som tidligere
handler om at forarge og chokere - men først og fremmest
om at underholde. Med noget, som de selv synes er sjovt. Gerne
satire over fænomener og situationer, som de selv finder
så bizarre, at de får lyst til at give det et ekstra
lag af noget endnu mere bizart.
- Vi tager udgangspunkt i det omgivende samfund, men i stedet
for at sige vores mening om for eksempel integration, giver
vi den til kende i en sang som "Balladen om Hassan og Mustafa".
Mere fokus på sangene
- Det er ingen hemmelighed, at når folk kommer til vores
forestillinger, er det med en forventning om, at vi vil sige
noget sjovt, og dér skiller vi os nok ud fra alle andre
ved faktisk også at have en hel del meget forskellige
sange på repertoiret. Og dem håber vi, at publikum
for alvor opdager med "Det store triumftog", bemærker
Monrad & Rislund.
I den fem cd store (gen)udgivelse indgår nemlig tre med
blandede sketches og så to med sange, og skal Jan Monrad
udpege hvilke sange, han synes har fungeret særligt godt,
er han nødt til at fremhæve fire af Søren
Rislunds, nemlig "Kære vagtmester", "Tak
for historien", "Roadie" og "Rastaman".
- Det er så irriterende at vågne op om morgenen
med "Rastaman" som den første i tankerne, fordi
den er så fængende, lyder det med et skævt
smil fra Jan Monrad, som blandt sine egne værker kun har
trang til at fremhæve "Det er lige meget hvad"
og "Her sidder jeg og ser på Ejnars nakke".
På sin side er Søren Rislund mest begejstret for
"Lad engle bare dale", og så er de nogenlunde
enige om, at hovedværket i deres fælles output nok
er den såkaldte statsmandsbegravelse, altså "Farvel
til Brodtgård", som klimaks på den præmie,
som legenden Aage Brodtgård vandt i sketchen "Lokkehjulet".
Tempoet røget i vejret
I det hele taget er der en del ind- og udfald, som de er enige
om ikke må mangle på den samling greatest hits,
som "Det store triumftog" også er, nemlig numre,
som publikum ofte er kommet med forventninger om at opleve live,
først og fremmest "Jesus & Jens Vejmand",
"VM i tobaksrygning" og "Trafikradio".
- Vi har lyttet alle vore gamle plader igennem, og det har været
en stor oplevelse, blandt andet fordi meget har vist sig at
være mere langtidsholdbart end vi egentlig havde regnet
med. For det er jo ingen hemmelighed, at noget, der er indspillet
for 10-15-20 år siden, ikke nødvendigvis bliver
ved med at være sjovt at lytte til i dag, fortæller
Søren Rislund.
Han kan ikke lade være med at tilføje, at en af
parrets faste show-"medpatienter", Øyvind Ougaard,
først og fremmest har studset meget over, at tempoet
i flere sketches har været så meget lavere før
i tiden i forhold til nu, og "hvorfor i alverden er det
dog ikke blevet klippet mere sammen?".
En overgang legede makkerparret såmænd også
med tanken om at fylde en hel cd med lutter gamle sange og optrin,
som var dybt mærkelige, skøre og langt ude i skoven
- for dem har de også en del af på repertoiret -
med de har i stedet valgt en løsning, som skal appellere
til det nærmest bredest tænkelige publikum. Derfor
er der også gjort en del ud af at præsenere sange
og sketches i en rækkefølge, der skaber en sammenhæng
- i stedet for eksempelvis at fyre flere stærkt heavyrock-prægede
sange af på én gang.
Evigt jamrende danskere
Og ja, Monrad & Rislund er på vej videre.
Efter tre år med det nyeste show, "De tykke synger"
- der udkom på cd sidste år - er de så småt
ved at strege op til det næste, "Den rene jammer",
med premiere på Damhuskroen i januar.
- Den hedder sådan, fordi danskerne måske nok lever
i et smørhul, men de jamrer sig og opretter klagenævn
som aldrig før. Så selvfølgelig vil der
på et tidspunkt blive oprettet et Klagenævn for
Underholdning, og der skal nok komme en klage over et af numrene
i showet, bemærker Monrad & Rislund.
Selv har de mange, stærke og stejle holdninger til, hvad
der er morsomt og hvad der bestemt ikke er det. Og de er heller
ikke lige begejstrede for alle tidens stand-up-komikere, for
"der må godt - også i vores show - være
elementer af noget barnagtigt og rent klovneagtigt, men der
skal også være satire".
Og selv om Monrad & Rislund har været kendt og berygtet
for et vist frisprog efter lige-ud-af-posen-modellen på
scenen, er de meget på vagt over for, at det ikke må
blive for plat, og - som Søren Rislund tilføjer
- "hvis man som nogle af vore dages rappere kaster hele
skidtspanden af ukvemsord ud over en pige, bare fordi man er
blevet forladt for første gang, så skal man hellere
lade være"...
Mange bizarre minder
Efter 30 år har Monrad & Rislund selvsagt et væld
af minder.
Blandt de mere bizarre er en flok fans, som en lang periode
fulgte parret, næsten uanset hvor det optrådte,
om det så var på Færøerne.
- Udover at opleve os kom de i høj grad for at opføre
deres eget lille teater. De har præsteret at komme kørende
i limousine og har ofte været udklædte, én
gang som patienter i kørestole, der blev rullet helt
op foran scenen, hvor de sad passivt lallende og fulgte forestillingen,
og i samme øjeblik den var forbi, sprang de op for at
fjerne alle forbindinger og overrække os gaver. På
et tidspunkt bestod den største gave i et badekar, fortæller
Søren Rislund, som bliver suppleret af en mildt undrende
Jan Monrad:
- Flere af folkene i det lille, faste hold har jeg senere kunnet
genkende som aktive i Folketinget for Fremskridtspartiet og
i Fremskridtspartiets Ungdom. Jeg fatter det simpelt hen ikke,
for højrefløjen er pr. tradition noget af det
mest humorforladte, man kan forestille sig. Og inde i mit hoved
kan jeg slet ikke forene de optrin, det stykke teater som de
opførte i forbindelse med vores forstillinger, og så
deres politiske gøremål. Jeg er sikker på,
at der en dag kommer en tyk afhandling fra dem, hvor de afslører
Fremskridtspartiet som del af en samlet kunstnerisk happening...
30 år er lang tid
En lang overgang var Monrad & Rislund oppe på at optræde
130 gange om året, "men dengang var børnene
også mindre og behovet for at forsørge dem større",
så i dag bliver der kaldt på Jan & Søren
cirka 80 gange om året, typisk fredag og lørdag
og gerne i forbindelse med lukkede arrangementer.
- Jeg kan ikke sige mig fri for at synes, at 30 år er
usædvanlig lang tid inden for dansk underholdning. Går
man 30 år tilbage, er der ting, som var særdeles
populære dengang, men som i dag er borte og glemt. I 1930'erne
og begyndelsen af 1940'erne var en mand som Knud Pfeiffer et
af de største navne inden for dansk underholdning, i
dag er han glemt, bemærker Søren Rislund.
- Men nogle gamle sange holder, indskyder Jan Monrad:
- For eksempel "Solitudevej", fordi den rummer rene
foræringer af stærke rim. Dén og så
Osvald Helmuths "Det er ikke til at se, hvad der opad eller
nedad" og flere af Povel Ramels sange, især "Sukiyaki",
skal man ikke tænke for meget over, når man selv
skal skrive sange, for så syner éns eget af det
rene ingenting.
- Og så synes jeg i øvrigt, at Dirch Passer var
en aldeles fremragende sanger. Og jeg holder meget af hans og
Ove Sprogøes sang "Der kommer altid en sporvogn
og en pige til" fra filmen "I kongelunden".
Skal parret slå to streger under det samlede facit, mener
Søren Rislund generelt om de 30 år i dansk show-biz,
at "det har været en meget morsom tid".
Og straks bliver han suppleret af Jan Monrads bemærkning:
- Det har været morsomt, og jeg vil da sige, at vi stadig
momentvis oplever noget sjovt.
Det seksdobbelte kombinerede cd- og dvd-værk "Det
store triumftog" udkommer mandag 30. august.
Samme dag drager Monrad & Rislund ud på en karettur,
der strækker sig fra Rådhuspladsen i København
over Axeltorv til Hovedbanegården.
Den skumle plan er at ende med at indgå i programmet "Go'
aften Danmark" på TV 2.
Venligst
Rasmus Bjørn
Promotion
CMC Entertainment A/S
|
|