Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Pressemeddelelse


DE TYKKE SYNGER
MONRAD & RISLUND 2003
NY CD/DVD på gaden 25. august


"Så slap vi af med Saddam Hussein.., - så mangler vi bare Nik & Jay!"
Iagttagere af den danske underholdningsscene mener, at udtalelser som ovenstående, kan have været medvirkende til, at Monrad & Rislund har måttet forlade deres hidtidige pladeselskab EMI.
På CMC, der har plads til selv en Helmut Lotti, mente vi ikke, at yderligere et par marginaliserede eksistenser ville skæmme virksomhedsprofilen væsentligt, udtaler Monrad & Rislund.

Monrad & Rislund har kvitteret for CMC´s tillid ved at lave deres bedste CD gennem mere end 10 år!

DE TYKKE SYNGER
er titlen på Monrad & Rislund´s seneste succesforestilling som først turnerer færdig dette efterår. Det er på basis af optagelser af bl. a. dette show fra parrets hjemmebane, den legendariske Damhuskro i København, den nye CD er skabt.

DE TYKKE SYNGER
- og vi skal i øvrigt hilse og sige, at de synger fedt!!!

CDen rummer gehør med en række af parrets populære figurer: Mogens, Svend Dellepude. Leo Lummerkrog,, Kit og Pat Cod og ikke mindst Brodtgaard, som ganske kortvarigt besøgte sit fædreland. Det var ikke noget for ham. Hør på CDen hvorfor...
Hør også den nye 2003-aktuelle tekst til Bjarne Jes Hansens 70er hit "Vi voksne kan også være bange".

På CDen får Monrad & Rislund hjælp af deres gamle makkere Øyvind Ougaard og Ole Fick, men for at pirre nysgerrigheden, kan vi også løfte sløret for, at man på DE TYKKE SYNGER tillige kan høre trommeslageren Alex Riel, radiovært(ind)en Monica Krog-Meyer og glasspilleren Erik Hansen... (hvad i himlens navn de så laver dér, - men hør nu selv..)
Alt i alt 70 minutters enestående underholdning som danskerne måske slet ikke bryder sig om at holde af... Men der er ingen vej udenom, - det er sat´me sjovt, dét her!

Og som om det ikke snart ku´ være mere end rigeligt, ledsages CDen DE TYKKE SYNGER af en

BONUS-DVD
med en optagelse af parrets optræden på Danmarks Smukkeste Festival 2002. Få syn for sagn når Monrad & Rislund sprutter rundt på den kogende varme teltscene "Rytmehans" og serverer kultur som er så langt fra Brian Mikkelsen som tænkes kan!

Det vil være forkert at hævde, at Monrad & Rislund er tilbage, når nu de ikke rigtig har været væk de seneste 30 år... Med DE TYKKE SYNGER er de imidlertid rykket ud i underholdningsbranchens overhalingsbane, hvor de viser baghjul til de fleste af tidens komikere, entertainere og stand-uppere...
Og de skal endda være vågne for at nå at se dét baghul...

Med venlig hilsen / Best Regards
Stig Ulrichsen
Promotion - CMC Records A/S

 
© 2001 MusikLinien