Pressemeddelelse
Peter Viskinde
på akustisk solo efterårsturné
Mens Peter Viskinde og kollegaerne i Big Fat Snake kan fejre
4 uger som nr. 1 på den danske hitliste, har vi æren
at præsentere Peter Viskindes akustiske solotur.
I en tid, hvor seriøs dækning af musikscenen har
fjernet sig fra virkeligheden, med, på den ene side aldrene
journalister på de store københavnske dagblade
og underbetalte studerende på Danmarks eneste, desværre
useriøse, musikblad Gaffa, der har frit løb
til at pisse al musik, der har bred folkelig appeal ned, og
på den anden side uvidende piercede bruncreme-indsmurte
studieværter med glossy lips på kongerigets eneste
musikprogram, der postulerer at ungdommen vil høre smart
party- musik, tager 49 årige Peter Viskinde på landsdækkende
akustisk tur. Viskinde er, på trods af sin højst
utrendy alder, en af de ganske få danskere, der kan leve
af sin musik.
De fleste danskere i alderen fra 12 og opefter, kender Peter
Viskindes sange og guitarspil fra Big Fat Snake, der, imod alle
odds, nu på 13 år har et formidabelt tag i publikum.
Det er skægt at tænke sig, at det er lykkedes Big
Fat Snake at være et af de få eksperimenterende
og samtidig det nok mest folkelige rockorkester, vi har i kongeriget.
Big Fat Snake er naturligvis Viskindes hjertebarn og har været
det fra han og Anders Blichfeldt startede det i 1990.
En anden facet af Peter Viskindes musikalske liv er hans solo
ting. Hans seneste album Born on a red star, der blev indspillet
på halvanden dag i Lundgaard studiet, blev naturligvis
forbigået af de såkaldte musikjournalister på
de fem store københavner-aviser og af de underbetalte
amatørjournalister på Gaffa. Men et par seriøse
journalister på jyske dagblade kunne begejstres. Således
skrev Ove Nørhave fra Nordjyske Stiftstidende: Pragtfuldt
projekt. Denne imponerende opvisning i dogme rock og pop og
Uffe Christensen i Jyllandsposten: Det er en musikalsk nydelse
at arbejde sig igennem skæringerne på Peter Viskindes
aktuelle album.
Det er med udgangspunkt i Born on a red star at Viskinde
tager rundt til rockklubber og forsamlingshuse i det kommende
efterår. Sangene vil uden tvivl blive sat ind i en sammenhæng,
fordi sangene og guitarspillet er Viskindes liv. Anekdoter og
små løgnehistorier fra et efterhånden langt
liv på landvejen med Big Fat Snake, Malurt og Doraz.
Viskinde vil ved hver koncert have en gæst med på
scenen, som mod- og medspiller.
Peter Viskinde efterårstur 2003:
18/09. Ålborg, Skråen - kl.20 Tlf: 98122189
19/09. Jelling, Bredager Skolen Tlf: 40571887
20/09. Lønstrup, Café Lønstrup Tlf: 98960884
26/09. Vordingborg, Stars Tlf: 55342060
03/10. Holbæk, Holbæk Vandrehjem Tlf: 59442919
04/10. Hornslet, Kulturhuset Tlf. 86994265
24/10. Ikast, Bakkehuset Tlf: 40861973
25/10. Arden, Kulturhuset Tlf: 98561104
30/10 Brovst, Skovsgaard Hotel - Tlf. 98230400
31/10. Vestbirk, Vestbirk Forsamlingshus Tlf. 22119750
04/11. Silkeborg, Træskofabrikken Tlf: 86816566
05/11. Grenå, Pavillionen Tlf: 86321633
06/11. Randers, Tante Olga Tlf: 86411970
07/11. Ensted, Stubbæk Forsamlingshus Tlf: 56657170
08/11. Mariager, Den Gamle Biograf Tlf: 24479765
13/11. Århus, Fatter Eskild
15/11. Jordløse, Jordløse Forsamlingshus Tlf:
64733984
20/11. Kolding, Tavlen Tlf: 75525891
21/11. Ribe, Kultur- og Aktivitetscentret Tlf: 75446515
22/11. Haderslev, Månen Tlf: 74222010
27/11. Næstved, Grønnegades Kaserne Tlf: 55785342
28/11. Kellerup, Justin Tlf: 86883051
29/11. Vorbasse Kro Tlf: 75333018
05/12. Køge, Bygningen Tlf: 56576700
06/12. Middelfart, Østergade Forsamlingshus Tlf: 64222222
Turplanen bliver opdateret løbende på peterviskinde.dk.
|
|