med
Gunnar Hansen & Optimisterne
cd med 14 evergreens og en helt ny hyldestsang
til en af landets allerstørste attraktioner:
”Egeskov-valsen” er klar
Gunnar Hansen – også kendt som ”Medicinmanden
fra Gislev” - har i de seneste 6 år optrådt sammen med de
tidligere festmusikere,
Erling Christiansen og Helge Larsen.
– Og alle tre optimister medvirker naturligvis
på denne cd.
CD’en er indspillet i den behagelige og rolige
atmosfære i Bjarne Honorés studie i Rønninge ved Langeskov
– og det er Bjarnes fortjeneste, at resultatet er blevet så
godt og tilfredsstillende, at Gunnar uden tøven siger:
Det er den bedste af de 4. cd’er, jeg indtil
nu har lavet!
Det er Gunnar Hansen selv, der opfordrede
sangskriveren Kurt Bønnerup til at lave en hyldestsang
til Egeskov.
Det blev til ”Egeskov-valsen”,
med melodi af komponisten John Lydom.
– De 3 østfynske musikere kan hermed kalde
sig slotsleverandører, og under alle omstændigheder
har greve Michael Ahlefeldt-Laurvig fået sig
nogle hyggelige musikalske turist-ambassadører.
De øvrige numre på ”Minder” er kendt
og elsket af alle i hele landet – og den sikre og rolige indspilning
lægger klart op til, at alle kan synge med på de en-kelte
sange. Målet er at skabe glæde ved at være sammen om sang
og musik.
Det er de unge på 50 +, der er Gunnar Hansen
& Optimisternes primære målgruppe – og de optræder
helst ved sølv- og guldbryllupsfester. Men naturligvis kan
de også opleves på mange plejehjem – og på sommerens fynske
markedspladser.