Pressemeddelelse


Solsikker succes med
Jan & Sunny Boys

Det populære Dansktop-orkester markerer sit 15 års jubilæum med en ny CD, der rummer nyindspilninger af alle solskinsdrengenes store succes'er samt flere helt nye sange

Det hele begyndte med en hyldestsang til Hjallerup Marked. Det var i 1985, og i de mellemliggende år har Jan & Sunny Boys udsendt i alt syv CD'er og opnået en række topplaceringer på Dansktoppen hos både DR og landets lokalradioer.

Nu er orkestret med base i Brande så på banen med en splinterny CD, der ud over en håndfuld nye sange også rummer alle solskinsdrengenes store succes'er. Men vel at mærke i helt nyindspillede udgaver. Og præget af den lidt mere friske spillestil, som orkestret har udviklet de senere år.

Jubilæum 15 år. Vores største hits + Lidt godt nyt hedder CD'en, der udgives af pladeselskabet Kavan, som netop har indgået en fem års kontrakt med Jan & Sunny Boys. Albummet er et sandt eldorado af glad popmusik - iørefaldende melodier med tekster, som er til at forstå.

Ud over gennembrudssangen Jeg glemmer aldrig melodien, der i sin tid lå hele 10 uger som nr. 1 på tv-hitlisten Dansk På Toppen, kan man glæde sig til genhør med ørehængere som Dragkisten, Hvorfor dog vente til i morgen?, Forførende øjne og en række andre populære Dansktop-hits, som i de nye udgaver føres helt up to date. Anført af guitaristen Thomas Nyboe Rasmussen har orkestret tilført melodierne små stænk af både country'n'western og rock'n'roll - men det glemmer aldrig sit udgangspunkt, som er og bliver Dansktoppen.

I tilgift får man to nyskrevne sange - En rigtig ven og Jeg ønsker, jeg kunne flyve - samt et nyarrangeret medley, bestående af fem af Gustav Wincklers mest elskede sange, heriblandt Lidt go' musik, Gem et lille smil og Hvide måge. På deres helt egen måde viser Jan & Sunny Boys her, hvor langtidsholdbare Gustav Wincklers sange egentlig er.

Orkestret har navn efter forsangeren og trommeslageren, Jan Dalgaard Madsen, der sammen med keyboardspilleren Lars Bøgild Johnsen har været med siden starten i 1985. For otte år siden blev bassisten Hugo Pedersen tilknyttet orkestret, og to år senere fulgte guitaristen Thomas Nyboe Rasmussen trop. I dag udgør de fire en sammentømret enhed, som med deres glade sange spreder smil og solskin til mennesker i alle aldre.
Den nye CD er i butikkerne fra 21. februar.

For nærmere oplysninger kontakt:
Kavan A/S - Leif Schouby - Direkte tlf: 89 28 28 43 - E-mail: leifs@scanbox.dk

 

81776 Jan & Sunny Boys National Records
Jan & Sunny Boys
"Jubilæum"
15 år
Vore største hits + lidt godt nyt

1. FORFØRENDE ØJNE 2:39
Trad.: Jan Madsen Tekst: Lone Risvig
JSB Music


2. EN RIGTIG VEN 3:11
Musik: Ekwall Tekst: Evy Karitz
Golden Song


3. (Medley) 5:47
EN TING TILBAGE
Musik & Tekst: Thomas Nyboe Rasmussen
JSB Music
SPAR DINE TÅRER
Musik: Rose-Marie Stråhle Tekst Jan Madsen
Sweden Music AB
DANSEN ER ET EVENTYR
Musik: Thomas Nyboe Rasmussen Tekst: Thomas Nyboe Rasmussen & Jan Madsen
JSB Music
STIK MIG ET SMIL
Musik: Tonny Aabo Tekst: Tonny Aabo & Jan Madsen
Laser Publ.
FEST I DANNEVANG
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Fini
Warner Chappell/Royton Music


4. BLIV HOS MIG 3:04
Musik: Stefan Kardebratt Tekst: Lone Risvig & Jan Madsen


5. DET GAMLE HUS 2:17
Trad.: Jan Madsen Tekst Henning Jørgensen
JSB Music


6. (Medley) 5:23
PEPPELINOS BAR
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Fini
Warner Chappell/Royton Music
OKLAHOMA
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Keld Heick
Companion Publ. DK.
JEG BLI'R VED
Musik: Steinhauer/Frey Tekst: Hilda & Keld Heick
Warner Chappell


7. DET ER FORBI 2:42
Musik: F. Rose Tekst: Frank Blicher
Royton Music

8. DRAGKISTEN 3:11
Musik: Lennart Clerwall Tekst: Evy Karitz
Sweden Music AB

9. JEG GLEMMER ALDRIG MELODIEN 3:18
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Fini
Companion Publ. DK.

10. JEG ØNSKER JEG KUNNE FLYVE 3:19
Musik: Anders Glenmark/Mona Halldeby Tekst: Evy Karitz
Warner Chappell Music AB

11. HVORFOR DOG VENTE TIL I MORGEN 3:34
Musik: Bjørn Hansen Tekst: Fini

12. VOR EGEN MELODI 3:36
Trad.: Jan Madsen Tekst: Jan Madsen
Warner Chappell/Royton Music

13. HVEM HAR MALET ALLE FARVER 3:29
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Fini
Warner Chappell/Royton Music/Frituna

14. (Medley) 4:04
SENORITA
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Fini
Companion Publ. DK.
GI'R DU MIG LOV
Musik: J. C. Ericsson Tekst: Fini
Companion Publ. DK.

15. CORRINA, CORRINA 2:47
Trad.: Jan Madsen Tekst: Bente Winther
JSB Music

16. HUMØR-SANGEN 2:53
Musik: Jan Madsen Tekst: Lone Risvig
JSB Music

17. KÆRLIGHEDENS KLOVN 2:38
Trad.: Jan Madsen Tekst: Jan Madsen
JSB Music

18. (WINCKLER MEDLEY) 6.10
LIDT GO' MUSIK
Musik: G. Gustin/M. Teze Tekst: Gustav Winckler
GEM ET LILLE SMIL
Musik: K. Lane/I.Taylor Tekst: Gustav Winckler
HVIDE MÅGE
Musik: Walther Lance Tekst: Kim Holter
LIVETS CIRKEL
Trad.: Jan Madsen & Per Damgård Tekst.: Gustav Winckler
BARE DER ER SOL I DINE ØJNE
Musik & Tekst: Bent Werther & Gustav Winckler


Indspillet og mixet i : PD STUDIO
Produceret og arrangeret af: PER DAMGÅRD
Vokal-Coproducer: KÄTHE SIEVERT
CD Mastering:
Foto: Studio 1 - 2 Herning

Jan & Sunny Boys
Jan Dalgård Madsen Sang og trommer
Lars Bøgild Johnsen Keyboard
Hugo Pedersen Bas og Keyboard
Thomas Nyboe Rasmussen Guitar

Foruden Jan & Sunny Boys medvirker:
Per Damgård - Saxofon og keyboard
Erik Madsen - Steelguitar
Jeanette Sund og Per Damgård - Kor