Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Pressemeddelelse

Fragments - JAKOB SVEISTRUP Stenberg

JAKOB SVEISTRUP
- for fuld fart frem

- Jeg betragter ikke mig selv som rocksanger. Men heller ikke som en god, gammeldags popsanger. For mit repertoire er så bredt - og min erfaring med at synge inden for mange vidt forskellige stilarter er efterhånden så stor - at jeg ser på mig selv som slet og ret sangeren Jakob Sveistrup, der hele tiden er på udkig efter nye numre, som kan udfordre mig vokalt.
Så er det sagt.
Af - nå ja, altså sangeren (og sangskriveren) Jakob Sveistrup, som vel nok stadig først og fremmest er kendt fra Dansk Melodi Grand Prix.
Ikke bare med vindermelodien fra sidste år, "Tænder på dig".
Men også med den nyeste single, "Book of Love", som det lykkedes ham at præsentere for første gang i forbindelse med årets udgave af den danske popdyst.
Og nu kommer ikke alene "Book of Love", men også 10 andre nye sange fra, med og til dels af Jakob Sveistrup, samlet på andet album, "Fragments", som han selv beskriver som "en plade med masser af god, glad pop, men med lidt flere dybder, lidt mere kant og lidt mere tråd end på mit første album".
Og han har da også fået samlet sig lidt af et guldhold inden for dansk pop- og rockmusik.
For ikke nok med, at han fortsætter samarbejdet med Jacob Launbjerg og Andreas Mørck, der har stået bag "Tænder på dig" - som Jakob Sveistrup i øvrigt selv betragter som en moderne evergreen med indbygget langtidsholdbarhed.
Med "Fragments" har Jakob Sveistrup også fået hul igennem til et udvidet sangskriver- og producer-samarbejde med veteranen Stig Kreutzfeldt - og både Anders Blichfeldt fra Big Fat Snake og Martin Brygmann (kendt fra blandt andet Det Brune Punktum) har skrevet et nummer sammen med ham.

Hvis man giver Jakob Sveistrup den helt umulige opgave at skulle fremhæve nogle af de i alt 11 sange fremfor andre - på et sårbart tidspunkt, hvor han betragter dem alle som sine børn med lige stor værdi - ender han med at pege på yderpunkterne, nemlig dels den hurtige "Forgive Me", som kan kalder meget "catchy" eller fængende, dels den helt anderledes inderlige og eftertænksomme "The Prayer".

Og så er det endda en helt tredje sang, som netop er sendt ud på single, nemlig "Could Have Sworn", skrevet sammen med netop Martin Brygmann - et nummer, som Jakob Sveistrup har meget store forventninger til, fordi "det er en rigtig god sommersang".

- Jeg kan gode lide, at der er forskellige udtryk på samme album - både det lettilgængelige og sange med lidt mere dybde. Sange, der bliver sendt ud på single, som først "Book of Love" og nu "Could Have Sworn", skal bare være der første gang. Det nytter ikke noget, at folk er nødt til at lytte tre-fire gange, før de afgør, om det er noget for dem. Men omvendt nytter det jo ikke noget, at et album rummer lutter sange af den type. Der skal også være numre, som man netop lige skal lytte til et par gange.

Og sådan nogle sange har "Fragments" også, mener Jakob Sveistrup, som åbenlyst har nydt at arbejde sammen med tre forskellige producer- og musiker-teams. Og som har gjort meget ud af at få dem til at nå frem til et nogenlunde ensartet udtryk på "Fragments", så man aldrig er i tvivl om, at det er samme kunstner hele vejen igennem - samtidig med, at der er blevet plads til for eksempel en enkelt sang med et lidt mere funkpræget udtryk, som skiller sig lidt ud fra resten.

Selv er Jakob Sveistrup da heller ikke i tvivl om, hvad der gør en sang til en Jakob Sveistrup-sang:

- Jeg er meget kritisk, og der er blevet sorteret meget fra. Først og fremmest skal en sang udfordre mig vokalt, så man virkelig kan høre, at den rammer mig selv et eller andet sted. Og så synes jeg, at teksten er vigtig. Den må gerne fortælle en historie, være underfundig og rumme dybder, men den skal først og fremmest være en god oplevelse - og så skal den flytte noget, både hos mig selv og hos publikum. Samtidig må sangen gerne have en høj grad af tilgængelighed.

Men noget endeligt "stil-klistermærke" ønsker Jakob Sveistrup ikke at sætte på sig selv. For han er åben for det meste.Også noget, som han ikke umiddelbart troede lå for ham. For eksempel at indspille andres hits.

- Normalt er jeg meget imod at indspille covers af andres numre, fordi det først og sidst må handle om at vise noget af sig selv. Men jeg er virkelig faldet for et gammelt Moody Blues-hit, "Nights in White Satin", som jeg synes, at det er lykkedes at give den et meget tidssvarende præg.

Af de 11 sange har Jakob Sveistrup selv været med til at skrive teksten til de 6 - og selv om det har været en stor og god oplevelse, skal ingen være i tvivl om, hvor han specielt brænder, nemlig for det at stå på en scene og optræde for andre.

Og dét får han virkelig afløb for i disse måneder.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er ude for at optræde i løbet af et år, men det er mange, rigtigt mange - også fordi jeg optræde med forskellige konstellationer, og blandt mine største oplevelser er at optræde sammen med Anastacia i forbindelse med hendes koncert i Randers. Det betragter jeg som en blåstempling, siger Jakob Sveistrup, som virkelig nyder den meget voldsomme opmærksomhed, som især "Tænder på dig" har givet.

- Det er en stor oplevelse at høre et par tusinde tilskuere blive ved med at synge med på hver eneste strofe af en sang, som trods alt er blevet et hit for over et år siden, og der går ikke mange dage, uden at jeg hører positive tilkendegivelser for sangen.

- Lige nu er jeg spændt på, hvordan "Fragments" bliver modtaget. Og om den bliver lige så godt modtaget som mit første album i sin tid. Den har i hvert fald potentialet til at gå rent ind - de gode sange, de gode tekster, de gode musikere.

Jakob Sveistrups andet album, "Fragments", udkommer fredag 18. august. 2006.

 
© 2001 MusikLinien