Så kys dog dem, du holder af
Bamses Venner

Bamses Venner er klar med en cd med 12 nye sange. Det populære orkester har blandt andet været på golfbanen for at hente korsangere, kører rullestoleræs og bladrer om på bagsiden af livets håndbog

Af journalist Rie Nielsen

Der er stor sandsynlighed for, at Flemming Bamse Jørgensen og hans Venner slår ikke mindre end to rekorder på orkestrets nye cd ”Kysser Dem Vi Holder A’”.
Det skulle i givet fald være rekorder, der går på at være det første pop-rock-orkester i kongeriget, som skriver en golfsang og en sang om det helt nye fænomen: et klip i kørekortet.
- Jeg har i hvert fald aldrig hørt nogen af delene før, slår Flemming Bamse Jørgensen fast med vanlig lune i stemmen.
Men hvis man tænker sig lidt om, hvem skulle så ellers være den første til at skrive en golfsang, end Flemming Bamse Jørgensen? Han har med egne anstrengelser gjort sit til at holde greenen glatbarberet i Mollerup Golfklub den seneste halve snes år.
- Og da jeg fik en melodi af min gode, gamle ven Niels Kragh, var jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at den skulle være en golfsang, fortæller Flemming Bamse Jørgensen.
Det tog ham ikke ret lang tid at forfatte teksten.
- For her snakker jeg jo om noget, jeg ved noget om, smiler sangskriveren.
Med den nyskrevne sang i lommen tog golfspilleren Flemming B. Jørgensen så ud i klubben til vennerne med et smil om munden.
- Jeg ville have de mænd fra klubben, som jeg spiller golf med, i studiet for at synge omkvædet. Ingen af dem kan synge, men det er ligemeget. De synger to meget berømte linjer, og de blev ikke spurgt, om de ville. De blev dikteret! Til gengæld fik de lidt rødvin og noget god mad. Så nu synger Mollerup Golfklubs ”Herrekor” kor på Danmarks første golfsang, fortæller Flemming Bamse Jørgensen og griner lidt i skægget.

Golfklubbens herrekor
De to berømte linjer kommer som et C-stykke, altså pænt langt inde i sangen. Det er først efter, Bamse selv har fortalt sin historie om, hvordan vennerne tog sig til hovedet, da han fortalte, at han havde fået smag for den friske luft og den lille, hvide bold som sætter sig fuldstændig på hjernen af én.
”Hva’ fa’en din dolf er du begyndt at spille golf”, synger Bamse godt akkompagneret af sig selv og Vennerne.
Og her er det på sin plads med en regibemærkning. For en dolf er på god gammeldags århusiansk ikke nogen blå flodhest med baseballkølle, som en og anden tv-seer nok vil tro. Nej, det er noget helt andet, betror Flemming Bamse Jørgensen og oversætter:
- Da jeg var knejt, var en dolf en person, der var anderledes. En person med sjove ideer.
Bamse og Vennerne fortsætter golfsangen med blandt andet at synge, at de drømmer om at gå i hul, og drømmer om at gå i nul. Og først derefter kommer vi så til herrekorets berømte linjer:
”Alle taler frit om køllen og jernet / men har man det forkerte tøj på bli’r man fjernet.”
Her står det jo enhver pladelytter frit for at tolke teksten efter egen tankegang.

Hva’ rimer på kørekort?
Det bliver interessant at følge med i, om golfsangen med indlagt herrekor bliver en landeplage. Det kunne den godt blive, vurderer Flemming Bamse Jørgensen selv, der jo har en vis erfaring i at ramme plet.
Men en anden sang på den nye plade er han helt sikker på, nok skal blive om ikke en landeplage, så i hvert fald et hit. For allerede nu, hvor den har været ude på single en månedstid, bliver den ikke bare spillet i radioen af studieværterne. Sangskriveren har bemærket, at den også bliver ønsket af lyttere, der selv har været ude for det, sangen drejer sig om. Det er sangen ”Klip i mit kørekort”.
- Men det hænger nok sammen med, at det er den første sang, der handler om det at få et klip i kørekortet, mener den altid ydmyge Flemming Bamse Jørgensen.
Hvorvidt netop denne sang også bliver populær på Sjælland, er det måske for tidligt at slå fast endnu. En forudsætning for at synge med på sangen er i hvert fald, at man kan udtale det latrinære ord lort på jysk. Ellers kan man ikke få det til at rime på kørekort, for omkvædet lyder:
”Klip i mit kørekort / det er no’et værre lort.”
Og det rimer endda rigtig fint på ærkeårhusiansk!

En Kim Larsen-sang
Samlet set er den nye plade fra Bamses Venner en fortsættelse af det univers, vi kender så godt fra flere end 30 års tilstedeværelse i det musikalske, danske lydbillede. Det er dynamiske danserytmer, pågående partyskrålere og sanselige sjælere.
Flemming Bamse Jørgensen har selv skrevet teksterne til 11 af de 12 sange og musikken til seks af dem. Og der er garanteret ingen gamle travere imellem. Hverken numre, der er udgivet før, eller de velkendte oversættelser af udenlandske rockhit, ligesom den vel nok allermest kendte af Bamses Venners sange ”Vimmersvej”.
Alt er nyt! Den ene tekst, Flemming Bamse Jørgensen ikke selv har skrevet, kommer fra kollegaen Kim Larsen, der i øvrigt også har skrevet melodien.
- Da han kom til Århus for at synge duet med mig på mit seneste album, havde han den her sang med. Han sagde, at hvis jeg ku’ li’ den, så ku jeg bruge den. Ellers ku’ jeg smide den væk. Jeg har ham nu mistænkt for, at han syntes, jeg sku’ ha’ sangen, fordi jeg er blevet bedstefar, afslører Flemming Bamse Jørgensen med et bredt smil.
Sangen hedder ”Genbrugsgabardinehabit”, men den handler om en bedstefar, der danser jitterbug og samtidig slår takten med sin stok. Der går næsten ”Freddy Fræk” i den måde, orkestret spiller sangen på, og der optræder da også en rigtig Freddy Fræk-kazoo et enkelt sted. Men det er nu ikke noget nyt for Vennerne. De holder meget af dét instrument i forvejen.
- I orkestret kender vi hinanden så godt, at vi aldrig øver. Når vi går i studiet med en ny sang, tæller vi 1-2-3-4, og så spiller vi bare og ser, hvad der sker. Det gjorde vi også med Larsens sang. Og efter første gennemspilning blev vi enige om, at der sku’ lidt mere ”Louise” i den, forklarer Bamse.
Oversat til almindeligt dansk betyder det, at sangen skulle lyde lidt mere i stil med ”Hvorfor går Louise til bal”, som er en anden af Bamses Venners gamle travere.
På samme måde spillede orkestret sig også hurtigt frem til, at den sang, der slet og ret hedder ”Åge”, og som Poul Halberg har skrevet musik til, skulle shuffles.
- Vi er nok verdensmestre i Danmark i at spille shuffle, vurderer Flemming Bamse Jørgensen med vanlig glimt i stemmen.

Plejehjem med bøf og vin
Og det er vel ikke det eneste, Bamses Venner er verdensmestre i i Danmark. I hvert fald kan orkestret stadig trække fulde huse og haller, når de kalder til koncert og festivaller i hver en flække og afkrog af landet. 100 jobs spiller det populære orkester om året.
- Det er jo også derfor, vi bliver nødt til at komme med en ny cd engang imellem. Vi har brug for nye sange at spille, både for vores egen, men også for publikums skyld. Godt nok har vi 20 sange, som vi bare SKAL spille. Det kræver publikum. Og så har vi 20 sange, vi spiller engang imellem. Men så er det også tiltrængt med nogle nye sange ind imellem, mener den utrættelige forsanger.
Selv om han nærmer sig et meget rundt hjørne på 60 vintre, lyder stemmen stadig, som den altid har gjort. Så på det plan er det ikke til at høre, at Flemming Bamse Jørgensen efterhånden har skrevet sange i en menneskealder. Det kan man til gengæld på teksterne.
For eksempel i sangen ”Rullestolsræs”, hvor en mand på 70 får at vide af sin familie, at han efterhånden bare er til besvær. Så han flytter på plejehjem. Her kører han rullestolsræs og får bagefter en bøf med bernais (også udtalt på århusiansk af hensyn til rimet). Desuden får han rødvin ad libitum, cognac og en kæreste, der gi’r ham det han har savnet, nemlig at blive favnet.
- Hvad skriver man om, når man nærmer sig de 60? Ja, man skriver om det, man ser og hører omkring sig og om det, børnene kommer hjem og fortæller. Rullestolsræs er blevet til, fordi en af mine kammerater havde en far, der endte på et plejehjem, hvor han ikke havde det, som jeg beskriver i sangen. Nærmest tvært imod. Da jeg hørte om ham, tænkte jeg, at sådan vil jeg bestemt ikke ende. Så jeg skrev en sang om, hvordan jeg gerne vil have det, når det bliver min tur, forklarer Flemming Bamse Jørgensen.

Historie fra håndbogen
Rullestolsræs hører trods emnet til i cd’ens humoristiske afdeling. Og den er stor. Men der er et par sange, hvor nogle måske vil synes, vi får lov at høre nye sider af Bamse. For eksempel i sangen ”Sol over Gudhjem”, hvor han ligger på en bakke og bliver overmandet af et indre uvejr, fordi han synes, han har set et glimt af en kvinde, der forlod ham engang. Den sang er ikke sjov, men intens og ærlig.
Også sangen ”Håndbog fra livet” har elementer af fortiden og er mere tankevækkende og smuk, end den er Bamse-skæg. Den handler om en mand, der har en krøllet hjerne, og som til sidst ikke kan holde på andet end sprutten.
En linje fra sangen lyder:
”Han går hen til de andre på bænken / og løsner taberlænken.”
- Manden i sangen ligner en, jeg gik i klasse med som dreng. Han fik altid at vide af læreren, at han ikke duede til noget. Ligemeget hvad han gjorde: dur ikke, dur ikke, dur ikke, sagde det fjols af en lærer til ham. Den dreng endte som manden i ”Håndbog i livet”. På bænken, fortæller Flemming Bamse Jørgensen, nu med alvor i stemmen.
En historie fra livet. Gerne med lidt varme for de skæve eksistenser.

På den måde har Flemming Bamse Jørgensen altid en historie at fortælle, når han skriver sange. Han er en af hjertet en storyteller. Og nu har han altså gjort det igen. Beriget dansk musikhistorie med 12 nye af slagsen.

Track-list:

1: En usædvanlig heldig mand / Halberg og Jørgensen
2: Køllen og jernet / Kragh og Jørgenesn
3: Sol over Gudhjem / Jørgensen og Jørgensen
4: Åge / Halberg og Jørgensen
5: Rullestolsræs / Jørgensen og Jørgensen
6: Genbrugsgabardinehabit / Larsen og Larsen
7: Jeg har gjort plads til dig i min dobbeltseng Jørgensen og Jørgensen
8: Vandmanden / Jørgensen og Jørgensen
9: Håndbog for livet / Jørgensen og Jørgensen
10: Endelig fri / Kerstein og Jørgensen
11: Man kan ikke købe sig til lykken for penge Halberg og Jørgensen
12: Klip i mit kørekort / Jørgensen og Jørgensen