Forsiden.
 


Artikler
Oversigt
CD udgivelser
CD anmeldelser
Sladder om de kendte
Nyheder musik/film

Musik
Lediglisten
Solo
Duo
Trio/Band
Underholdning
Musik og tekst

Grejnyt
Tests
Gode råd
Artikler
Pressemeddelelser
Nyheder
Brugtbixen

Arrangementer
Demo'er
Kurser
Møder
Spillesteder

Links/grej
Musikforhandlere
Importører
Lys
Midifiler/Styles

Links/andetBooking
Pladeselskaber
Studier
Forlag
DMF
Musikerklubben
Hitlister
Radioer
Steder på nettet

Kontakt
Priser
Musikertilmelding
Bestilling af Link
Skriv til os

 

 

 

 

Pressemeddelelse


En cowgirl med noget på hjertet


Som Danmarks populæreste countrysangerinde udsender Wenche Hartmann sit femte album på fem år med masser af nye og iørefaldende sange

Af Jan B. Jensen

Egentlig siger de tre ord alt: Friday Night Cowgirl.

Men ordene er mere end titlen på en ny sang og et nyt album fra Wenche Hartmann.

Som Danmarks populæreste countrysangerinde skaber den 33-årige nordjyde stemning, højt humør og fylder dansegulvet. Hun sætter gang i festen – ikke bare om fredagen, men flere gange om ugen, når hun turnerer på spillesteder landet over.

Friday Night Cowgirl handler også om at turde slå sig løs. Det er historien om en forsmået kvinde, hvis bedste veninde har erobret hendes ”date”. Nu vil hun vise, at det aldrig er for sent og forvandler sig til en festlig og farverig kvinde, der påkalder sig opmærksomheden som festens midtpunkt en fredag aften. Det er fortællingen om, at alle mennesker indeholder mere end det, som ens udseende umiddelbart giver udtryk for.

For Wenche Hartmann er countrymusikken meget andet end det rå cowgirl-look. Den er omdrejningspunktet i hendes musikaske liv, og med sit femte album på fem år har den nordjyske sangerinde forvandlet sig fra at være et stjerneskud til en blivende og lysende stjerne.

Samtidig vil hun gerne dele kærligheden til countrymusikken med andre og være med til at åbne døren til de mange andre sider af genren.

I Wenche Hartmanns univers er countrymusikken meget mere end klassikere som ”9 to 5” med Dolly Parton og ”The Gambler” med Kenny Rogers.

- Countrymusikken rummer så mange kvaliteter og forskellige facetter. Det budskab vil jeg gerne være med til at formidle. Jeg vil hjælpe folk med at opdage, at country er meget mere bred og varieret end den stil, der eksempelvis kommer til udtryk i radioen. Det er kun et meget lille udsnit, siger Wenche Hartmann.

Hun ser det danske Melodi Grand Prix som en af måderne til at få skabt en større og bredere interesse for countrymusikken herhjemme. Derfor var tre af hendes sange fra det nye album med i opløbet til årets udgave Grand Prix’et.

- Men det er meget svært at komme igennem nåleøjet, og desværre lykkedes det ikke denne gang. Jeg er dog fast besluttet på at prøve igen, for det kunne være en kæmpe oplevelse at få mulighed for at være med, fordi country-genren også har kvaliteter, der kan gøre en forskel i Grand Prix-regi, siger Wenche Hartmann.

Fra stalden til scenen

Selv uden deltagelsen i årets Melodi Grand Prix har Wenche Hartmann på få år udviklet sig til et af de største navne på den danske countryscene samtidig med, at hun har skabt sig et navn internationalt ved at indspille sange med en række af genrens internationale sværvægtere i Nashville.

Derimod var der for få år siden ikke ret mange ud over den nærmeste familie og vennerne, der kendes hendes talent. Hun gik mest i staldene og nynnede, mens hun passede sin uddannelse som jordbrugsassistent, hvor hun bl.a. var i praktik på et landbrug med en stor svinebesætning.

Købet af en række indspilninger med Patsy Clain i slutningen af 1990’erne gjorde imidlertid en forskel. Den skabte passionen for countrystilen, og i 2000 begyndte hun så småt at optræde på mindre spillesteder med et lille sanganlæg, som formidlede hendes stemme til Patsy Clains mest kendte melodier.

Pladeproduceren og musikeren Knud Erik Schmidt var en af dem, der hurtigt fik øje på hendes potentiale. I dag har det udviklet sig til et tæt musikalsk parløb med bl.a. fem udgivelser - med Knud Erik Schmidt som producer, sangskriver og komponist. Desuden er han orkesterleder i Hartmann Band, som hun turnerer med.

Desuden har hun på den korte årrække oplevet at synge sammen med stjerne som Albert Hammond, Smokie og The Bellamy Brothers samt Billy Swan, som hun også synger duet med på Friday Night Cowgirl. Denne gang fortolker de sammen det gamle Johnny Cash-hit ”Jackson”.

Det nye album skiller sig også ud fra de fire foregående på andre punkter. 11 af de 16 sange er nye, og to af dem har hun selv skrevet teksten til.

- Jeg forsøger hele tiden at udvikle musikken, og denne gang ville jeg gerne selv være med til at skrive nogle af numrene. Det har været utrolig spændene og en stor udfordring, og det er sket i tæt dialog med Knud Erik Smith. Han er en fantastisk sparringspartner. Det begynder som regel med nogle få ord, et omkvæd eller et helt vers, som vi udveksler over mailen eller telefonen. Han kan lynhurtigt sige, om det holder, og han er god til at fange essensen i mit budskab og sætte den rette musik til, siger Wenche Hartmann.

Den ene af sangene med hendes egen tekst hedder ” Thomas Jones” og åbner det nye album. Det er fortællingen om en dusørjæger lanceret i en meget traditionel countrystil, men hvordan har Wenche Hartmann fået inspirationen til en historie om en ensom lykkeridder på forbryderjagt?

- Jeg er nok lettere miljøskadet af at have set rigtig mange western-film med bl.a. John Wayne, siger Wenche Hartmann med et smil på læben.

Den anden af hendes egne tekster har fået titlen ”Why Did You Have To Go Away”. Det er fortællingen om livets tragiske side med den sorg og det savn der opstår, når en elskede, en nær ven eller slægtning falder bort.

- Jeg har i de senere år selv prøvet at miste to personer, der stod mig meget nær. Den ene var en kær onkel, den anden var en svigerinde til min bedste veninde. Teksten er min måde at mindes dem på, men jeg håber også, at den for mange andre kan være med til at hjælpe dem videre i eksempelvis i en sorg og den magtesløshed, man føler i sådan en situation, siger Wenche Hartmann.

Det er første gang på hendes album, at de nye sange er i klart overtal, og hun glæder sig til at præsentere resultatet for sine mange fans og høre deres reaktioner.

- Jeg har prøvet at skrive om det, der virkelig betyder noget for mig, og jeg er spændt på, hvordan det bliver taget imod. Det er altid en stor opgave at sammensætte et album med det rigtige miks, fordi det kan være svært at vælge til og fra.

Wenche Hartmann har holdt fast i udvalg af klassiske hit i nye fortolkninger. Det gælder eksempelvis Dolly Partons ”Apple Jack”, men også Paper Roses og Yesteday Once More.

Endelig skiller albummet sig ud ved at indeholde et 17. nummer som bonus, der kan downloades digitalt. På den måde indleder Wenche Hartmann den nye tidsalder på cd-markedet, hvor download og køb af enkelte melodier vinder større og større indpas – og måske helt vil afløse cd’erne i løbet af en kort årrække.

Cowgirl på islænder

Foruden det nu femte album har Wenche Hartmann sideløbende udgivet flere singler. Hun har fundet sit musikalske ståsted i countrymusikken og på få år skabt sig et navn og en karriere.

Hun er venligheden selv, udstråler livsglæde og med den nordjyske baggrund samtidig ydmyg over den situation, som livet har bragt hende i.

Hun elsker at stå på scenen og underholde med glad og stemningsfuld musik, møde publikum og snakke med sine mange fans i den stadig voksende fanklub samt yde sit bidrag til at skabe større opmærksomhed om countrymusikkens mange facetter og kvaliteter.

Når hun ikke står på scenen, betegner hun sig selv som en jordbunden pige, der elsker naturen, roen og den landlige idyl.

- For mig er det vigtigt at huske sine rødder og ikke glemme, hvor man kommer fra. Jeg er en almindelig pige, der elsker det, jeg laver. Jeg trives med musikken og med at optræde. Jeg holder meget af at snakke med publikum, når jeg er ude. Det er med til at give mig inspiration. Når jeg er hjemme, slapper jeg gerne af med en god bog.

En del af fritiden bruger hun også på at ride og passe sin hest. På det punkt ligner hun måske ikke en cowgirl.

- Mange spørger, om jeg så ridder på en broget indianerhest. Nej, det er en islænder.

 
© 2001 MusikLinien