Tampen brænder - Søren Poppe

Søren Poppe hopper glad afsted på sit nye album, der udkommer 15. september. Han frygter ikke anmelderne, for tør godt stå ved, at han bare vil glæde og underholde

Af journalist Rie Nielsen

Christian Valdemar Henri John.
De fleste af os ved utvivlsomt, at det er navnet på en lille, dansk prins. Men faktisk er det mere end det. Nemlig et refræn i en sang, skrevet af hitmageren Søren Poppe.
Sangen får lov at åbne ballet på den nye cd ”Tampen brænder”, der er lige på trapperne.
- Da jeg læste om prinsens dåb i avisen, tænkte jeg, at det ville være utroligt, hvis man kunne synge på det navn. Så jeg gav mig selv den opgave at lave en sang, hvor navnet blev sangbart. Den har jeg så lavet, fortæller Søren Poppe.
Sangen handler om en stakkels ugebladslæser, der sætter alle sine penge på, at kronprinsparrets søn kom til at hedde Johnny Den Første. I stedet kom han som bekendt til at hedde Christian Valdemar Henri John, som rent faktisk er fantastisk iørefaldende sangbart i Søren Poppes udgave.
Ti mod en på, at den bliver en landeplage!

Sex-appeal som Ricky Martin
I det hele taget er hver eneste strofe på den nye cd iørefaldende, nøjagtig som vi kender Søren Poppe. Han er genkendt med det samme. Ikke bare på stemmen, men også på stilen og indholdet. Søren Poppe har på ganske få års tilstedeværelse i dansk musikhistorie skabt sin egen signatur. Og det endda uden at have ambitioner om at skabe stor kunst.
- Jeg skriver musik for at glæde mig selv og alle andre, der vil glædes. Det, jeg laver, er letfordøjelig popmusik, og jeg er helt klar over, hvad anmelderne vil sige, når de hører pladen. Jeg får huk. Men det er jo bare musik, fristes jeg til at sige. Jeg har ingen ambitioner om at få gode anmeldelser. Jeg har ambitioner om at underholde, understreger Søren Poppe.
Det gør han så på et album fuldt af dansevenlige rytmer. Faktisk skinner der flere steder en blåøjet, lyskrøllet udgave af latinkongen Ricky Martin igennem. Det ér svært at stå stille, når numre som ”Skæppeskønne Trunte” og ”Sexy Appeal” strømmer ud i stuen. Ligsom det bliver svært at lade være med at synge med på refrænlinjer som ”Kys mig der, hvor det kilder allermest” og ”En som dig”. Sidstnævnte kender vi allerede fra det nationale melodigrancprix, hvor Søren Poppe i år på scenen ”krøllede lagner” til en tredjeplads sammen med Lene Mathiesen.

Musikalsk Poppe-leg
Men ellers er alt materialet nyt. Det er velkendt Poppe-leg med ord og toner. Men det er ikke pjat det hele, som nogle af de hidsigste anmeldere måske ellers vil mene. Nogle af sangene har dybde og afdækker alvorlige episoder, som Søren Poppe selv har oplevet. Nemlig ”Kufferten fuld af issues” og ”Paparazzi”.
- Jeg er selv mest glad for netop de to sange, fordi jeg oplevede, da jeg skrev dem, at jeg havde fundet på noget nyt. Altså på noget, der er nyt for mig. Jeg blev overrasket over mig selv, og det giver en speciel kærlighed til sådan en sang, fortæller Søren Poppe.
”Kufferten fuld af issues” handler om et forhold til en kvinde, der ”ikke var parat til at skulle genbruges”. Mens ”Paparazzi” ganske som titlen antyder handler om Søren Poppes egen erfaring med et af de såkaldte sladderblade.
- Jeg har prøvet at være belejret af Se & Hør i mit hjem en hel weekend. Det syntes jeg bestemt ikke var sjovt. Så sangen har altså et lidt alvorligt budskab, selv om jeg ikke klynker. Med ”Paparazzi” og ”Kufferten fuld af issues” har jeg bevist over for mig selv, at jeg faktisk kan mere end som så, slår Søren Poppe fast.

Kompositions-filosofi
At det kan lade sig gøre at blive overrasket over egne evner hænger måske sammen med, at Søren Poppe har en særlig filosofi, når han skriver sange:
- Det er vigtigt ikke at tænke for meget over det, jeg laver. Hvis jeg finder nogle musikalske strofer og ord, der passer godt sammen, og som er gode at synge på, så er jeg sikker på, at andre også vil synes, det virker.
Han mener, det vigtigste for musikere er, at de selv kan lide det, de laver.
- Hvis folk kan se på dig, at du kan lide din egen musik, så er der større chance for, at den glæde smitter af på publikum, end hvis du står og synger noget, du ikke er vild med og måske ikke helt tror på, fremhæver Søren Poppe.
Han lægger ikke skjul på, at hans sange visse steder er banale. Og samtidig mener han, der er brug for, at mange flere i dansk musik tør stå ved, hvad det egentlig er, de laver.
- Jeg oplever så mange fede musikere, der er enormt dygtige til at spille andres ting på deres instrumenter. Men hvis de så endelig skriver deres egne sange, så tør de ikke spille dem offentligt. For de tør ikke tage de tæsk, der måtte komme. Det tør jeg. Folk skal have lov til at sige: ”Søren, det er altså ikke fedt det her”. Og det skal jeg som kunstner kunne tåle. Men samtidig skal man altså ikke være bange for at stå ved, at når det er fedt for mig, så er det også godt nok til publikum, pointerer Søren Poppe.

Herreløs hund
Det er kun fem-seks år siden, Søren Poppe åbenlyst valgte musikervejen. Det var i tiden med Rollo & King, hvor Poppe sammen med Stefan Nielsen og Signe Svendsen strøg helt til tops i det nationale og siden næsten helt op til stjernerne i det internationale grandprix med ”Der står et billed’ af dig på mit bord”.
De dage er forbi. Nu er Søren Poppe alene, og det har han det faktisk rigtig godt med.
- Mange ting er blevet meget nemmere nu, hvor jeg er min egen herre. Jeg skal ikke spørge en masse mennesker, hver gang jeg har lyst til at gøre noget, og jeg kan tage de jobs, jeg har lyst til, påpeger Søren Poppe.
Jobbene er mange og meget forskellige, men altid underholdende. De spænder lige fra koncerter til jobs som konferencier ved arrangementer for forskellige virksomheder. Og Poppe er ikke kræsen. Han tager de jobs, han får tilbudt, og i dag lever han af at være selvstændig i underholdningsbranchen.
- Jeg synes, jeg har opnået ekstremt meget. Meget mere end de fleste ville kunne, på de her fem år. Så i dag tøver jeg ikke med at karakterisere mig selv som en etableret og rutineret kunstner.

Grandprix-identitet
Så skulle man måske tro, at højdepunktet indtil nu var, da Rollo & King vandt det danske melodigrandprix i 2001 og var lige ved at gøre Brødrene Olsen succes’en efter fra året før, da ”Der står et billed’ af dig på mit bord” blev nummer to ved det internationale melodigrandprix i Herning. Søren Poppe kan nemlig godt lide grandprixmusik og hele den event, som sådan et stort, musikalsk show jo er.
Men sådan hænger tingene ikke helt sammen for den gode Hr. Poppe:
- Det var faktisk større for mig at være med i det danske grandprix i år, hvor jeg sang sammen med Lene Mathiesen. Selv om vi kun blev nummer tre, havde jeg langt mere overskud og kunne meget bedre nyde de tre minutter, vi var på scenen, end jeg kunne med Rollo & King. Selvfølgelig nød jeg sejren bagefter i 2001, men jeg var så koncentreret om opgaven, at jeg ikke kunne nyde det, mens jeg var midt i det, fortæller Søren Poppe.
Så en tredjeplads i år har bestemt ikke afskrækket Søren Poppe. Han understreger, at vi sagtens vil kunne komme til at opleve ham i grancprix-sammenhæng i fremtiden.
- Grandprix vil altid betyde noget for mig. Det er en del af min musikalske identitet, slår Søren Poppe fast.
Men lige nu er det albummet ”Tampen Brænder”, der er på menukortet i Poppe-drengens univers. Og bare vent: gadedrengene skal nok komme til at nynne ”Christian Valdemar Henri John”, mens de rytmisk hopper uden om efterårets endeløse rækker af vandpytter.

TRACK-LIST:

1: Christian Valdemar Henri John
2: Skæppeskønne Trunte
3: Tampen brænder
4: Kuffert fuld af issues
5: Paparazzi
6: Dating.dk
7: Kom ind i kampen
8: En som dig
9: Sexy appeal
10: Hjerte til salg