GUSTAV SWINGER
MED BUE’RNE
En drøm går i opfyldelse
Gustav Wincklers største musikalske drøm var at
indspille en ”crooner” plade på engelsk sammen med Papa
Bues Viking Jazzband.
I 1975 fejrede Gustav Winckler sit 25 års jubilæum
og markerede dette ved en stor koncert i Tivolis koncertsal.
Selve jubilæumsfesten blev efterfølgende holdt
på Lytterkroen ved Radiohuset i København og Papa
Bues Viking Jazzband var mellem gæsterne. Orkestrets gave
til jubilaren var en aftale, som indebar, at orkestret ville
bakke ham op musikalsk, når han ønskede at få
opfyldt sin gamle drøm om en engelsksproget ”crooner”
plade.
Sangleverandør
Gustav Winckler producerede flere plader med Papa Bues Viking
Jazzband i årenes løb, ligesom han, i egenskab
af musikforlægger for Wincklers Musikforlag, formidlede
sange til orkestret bl.a. John Mogensens ”Sidder På Et
Værtshus”, som blev en kæmpesucces, der i dag har
fået evergreenstatus.
Bue’rne mindes
Om samarbejdet med Gustav Winckler i producerrollen fortæller
Arne ”Papa” Bue Jensen bl.a. i udsendelsen ”Vi duer ikke til
pindemadder” at Gustav Winckler, på en humoristisk og
charmerende måde lærte Liller at synge ”ordentligt
dansk”. Gustav var god til at rådgive, for Liller havde
det med dansk, lige som jeg har – et forfærdeligt dansk
- så når han skulle synge så sagde Gustav:
Stop, du skal lige lære at tale dansk – så lød
det fra Liller: Hva’ for noget brormand, der’ kraftedeme ikke
noget i vejen med mig mand! Hvorefter Gustav roligt gennemgik
teksten ord for ord, ja han kom faktisk i skole hos Gustav og
rettede sproget til. Liller var da heller ikke bange for at
indrømme, at Gustav Winckler var en stor hjælp
i studiet og havde en stor del af æren for det færdige
sangresultat.
Samarbejdet med Gustav Winckler var så positivt, at Papa
Bues Viking Jazzband forlangte af deres daværende pladeselskab
Storyville, at Gustav Winckler skulle være fast producer
på orkestrets studieindspilninger og Arne ”Papa Bue” Jensen
fortæller: For eksempel kunne det ske, at vi spillede
ad helvede til, men i stedet for at sige det direkte lød
Gustavs stemme ude fra kontrolrummet: Undskyld gutter, men vi
sidder lige og roder med noget teknisk, så kan I lige
tage den én gang til? Vi vidste jo godt, at vi havde
spillet af helvede til, men så tog vi os sammen og så
endte det godt.
I Frank Toft-Nielsens bog ”Gustav Winckler & vennerne” mindes
Liller den djærve og kammeratlige tone i pladestudiet:
Jeg sad en gang uden for studiet og græd. Jeg syntes det
hele var ad helvede til. Gustav lod mig bare sidde i fred. Han
var ikke påtrængende. Da han så, jeg var ved
at komme over det, kom han hen og sagde: Sådan har vi
alle sammen haft det. Og gå så ind og lav det knægt.
Du kan jo sagtens.
Og han havde jo ret, Liller var en solist i særklasse
og Gustav Winckler var, udover at være en kompetent rådgiver
og producer, også en god og kærlig ven.
TV optagelser
Repertoiret til ”crooner pladen” blev fundet og projektet blev
en realitet i løbet af 1976. Den 21. august blev der
udsendt en smagsprøve på samarbejdet i udsendelsen
”Café Lillerbælt”, hvor Papa Bues Viking Jazzband
var husorkester med Liller som vært og Gustav Winckler
som gæstesolist. Fra denne udsendelse stammer optagelserne
”Blue Again”, ”Yes Sir, That’s My Baby” (sammen med Liller og
Lone Kellermann) og en instrumental version af ”Sweet Georgia
Brown” med den legendariske amerikanske kornettist Wild Bill
Davison som solist.
Den 14. januar 1978 bragte Danmarks Radios udsendelsen ”Gustav
swinger med Bue’rne” og det er fra denne udsendelse, at de resterende
sange er hentet:”Way Down Yonder In New Orleans”, ”I Wonder
Who’s Kissing Her Now”, ”I’m Sitting On The Top Of The World”,
”Shine On Harvest Moon” (i duet med Liller), ”As Time Goes By”,
You Are My Sunshine”, ”I Kiss Your Hand Madame”, ”It’s Been
A Long Long Time”, ”All That Meat And No Potatoes” (med scatsang
af Wild Bill Davison).
Gustav Winckler swinger hjemmevant sammen med vennerne i Papa
Bues Viking Jazzband og synger mere end lige op med sine amerikanske
forbilleder Bing Crosby og Dean Martin.
Unikt samarbejde
Det er blevet til et overflødighedshorn af tidløse
evergreens skabt i en fælles forståelse og respekt
for de store, populære jazz klassikere. Alt sammen serveret
med en smittende musikalsk glæde og energi, der hermed
er blevet fastholdt som et håndgribeligt og underholdende
bevis på dette unikke swingende samarbejde mellem Danmarks
største entertainer og Danmarks mest populære jazzorkester.
Oktober 2003
Calle Sand
|
|