Mastering processor i Focusrite Platinum-serien
--------------------------------------------------------------------------------
Focusrite lancerer nu næste produkt i den populære Platinum-serie: MixMaster er
en analog stereo processor med 24-bit/96kHz digitalt output som option.
Mixmaster kombinerer en række forskellige værktøjer og giver effektiv og
kreativ kontrol med master outputtet.
MixMaster indeholder:
Balanceret linie input
Stereo expander
Multibånd kompressor
3-bånds parametrisk EQ
Stereo Image kontrol
Limiter
Line input:
Balanceret +4/-10dB på hhv. XLR og jackstik.
Stereo Expander:
Fjerner baggrundsstøj ved lave niveauer. Threshold variabel fra -60 til -30dB,
release variabel fra 1/2 til 6 sek. - 8-segment LED meter viser gain reduction.
Stereo multibånds kompressor:
Opto-kompressor, optimeret til setero mix kompression i 3 uafhængige bånd, der
deler ved 100/200Hz og 3kHz. LF og HF Trim muliggør op til 20dB forskel i
Threshold, og en Lock funktion giver ens reduktion på alle 3 bånd. 3 stk.
10-segment LED metre illustrerer processen.
Kompressordelen har kontroller for Ratio, Attack, Release og Makeup Gain, den
sidste incl. Overload LED, så begejstringen ikke tager overhånd.
Endelig er der en "Slope"-knap der kan skifte til en stejlere kurve og dermed give et kraftigt basboost.
EQ:
EQ'en er stereo, 3-bånds, hvor high og low har frekvensomskifter og mid er
fuldt parametrisk med variabel Q.
Output:
I Outputsektionen finjusteres stereo balance og -trim, og der er en stereo
limiter med eget LED meter. Både stereojustering og limiter kan kobles ud af
signalvejen.
2 16-segment metre holder styr på det endelige output-niveau, og et separat
fasemeter kan kobles på enten input eller output.
Et mono- eller stereo direkte input kan mixes med outputtet (før limiter/efter stereojustering) hvis man ønsker f.eks en vokal eller stortromme i centerposition med en anden processering.
Lige som ved input sektionen er der +4/-10dB outputs på hhv. XLR- og jackstik.
Digitalt output:
Det digitale output har input for ekstern Word Clock, 16/24 bit omskifter og
valgfri 44.1/48/88.2/96kHz sample rate. Outputtet er valgfri S/PDIF eller
AES/EBU.
Musikalske hilsner,
LYDSNEDKERIET
Peter Kragballe
Snedkermester i HEPPER-SOUND Studio på www.hepper.dk